København

Demonstranter tændte bål på gaden i København

To personer er anholdt i forbindelse med demonstrationer i København lørdag

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix

KØBENHAVN:En gruppe demonstranter lavede lørdag en barrikade ved Dronning Louises Bro på Nørrebro i København og tændte et bål. Politiet har dog fjernet barrikaden og ilden er slukket.

- Der er tale om en 50-100 personer, som udgør en moddemonstration til en anden demonstration på Israels Plads, fortæller polititalsmand Rasmus Skovsgaard.

Demonstrationen på Israels Plads er arrangeret af gruppen For Frihed, der tidligere var kendt som Pegida.

Gruppen demonstrerer ifølge sin facebookprofil "for ytringsfrihed og den snigende islamisering af Danmark og Vesten".

Ved hver af de to demonstrationer er der blevet anholdt en person. På Israels Plads er der anholdt en for hærværk, mens der på Nørrebro er tale om en anholdelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

- På Nørrebro har demonstranterne forladt området ved Dronning Louises Bro og er søgt mod sidegaderne til Nørrebrogade, fortæller Rasmus Skovsgaard.

Demonstranterne fra For Frihed har forladt Israels Plads. De går mod Nørrebro Station via Fredensbro og Fredensgade og eskorteres af politiet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst