EMNER

Demonstranter trængte ind i TV-Byen

KØBENHAVN:Uanmeldte demonstranter trængte mandag eftermiddag ind i TV-Byen i Gladsaxe og måtte bortvises af politiet. Ifølge politiet i Gladsaxe trængte en gruppe på omkring 50 ind i TV-Byen i en uanmeldt demonstration mod Danmarks såkaldte deportationspolitik. En større politistyrke blev sendt til TV-Byen, men ifølge de foreløbige oplysninger kom det ikke til større bataljer, da demonstranterne blev vist ud igen. Der skulle ikke være anholdte, oplyser den vagthavende i Gladsaxe./ritzau/