Udland

Demonstranter vender tilbage til Taksim-pladsen

Efter politiets rømning af Taksim-pladsen i Istanbul tirsdag er demonstranterne ingen tilbage.

Demonstranter vender tilbage til Taksim-pladsen

Efter opfodring fra den tyrkiske protestbevægelse er der onsdag aften igen ved at samle sig tusinder af mennesker på Taksim-pladsen i Istanbul og den tilstødende Gezi-park.

I gaderne, der støder op til pladsen, står politiet klar med vandkanoner, fortæller øjenvidner.

Grupper af politifolk står rundt om på pladsen og holder sig klar.

Demonstranterne har opført barrikader omkring den teltlejr, der er opført i Gezi-parken.

Det lykkedes tirsdag politiet i to omgange at rømme Taksim-pladsen for demonstranter efter at have affyret store mængder tåregas og indsat vandkanoner.

Premierminister Recep Tayyip Erdogan siger, at der vil blive udvist nul tolerance over for demonstranterne.

Det var oprindeligt planen, at Erdogan i løbet af onsdagen skulle mødes med ledende aktivister, men der var onsdag aften foreløbigt intet nyt på den front.

Flere aktivister mener, at politiets hårdhændede behandling af demonstranterne tirsdag gør et møde mellem parterne meningsløst.

Demonstranterne i Istanbul har protesteret mod planer om et byggeri i Gezi-parken, men primært retter deres vrede sig mod Erdogans autoritære lederstil.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst