Demonstration for at redde ambulance

300 var mødt frem foran Falckstationen i Terndrup for at vise, at de vil beholde deres ambulance om natten.

Jakob Lage
Allan Busk (S) taler til de fremmødte, mens Henrik Christensen (S) og Helle Astrup (S) venter på tur. Busk understregede at demonstrationen var uden for partipolitik. - Vi kæmper for Terndrup, understregede han over for de 300 fremmødte borgere foran Falckstationen i Terndrup. Foto: Claus Søndberg
Redningsvæsen 3. september 2009 23:24

Omkring 300 borgere mødte op til den hastigt indkaldte demonstration foran Falckstationen i Terndrup onsdag. De forsamlede langs Mølledammen kunne her høre initiativtagerne, Allan Busk, S-kandidat til regionsrådet, og byrådsmedlem Henrik Christensen (S) opfordre til at presse på for at bevare ambulanceberedskabet i Terndrup døgnet rundt. - Da sygehuset lukkede blev vi lovet et bedre beredskab, og det skal vi holde politikerne fast på, udtalte Allan Busk, og nævnte at sagen vil blive genoptaget i Mariagerfjord kommune og opfordrede til at det samme sker i Rebild. - Det er ikke en politisk sag. Det er tilfældigt, vi lige er socialdemokrater. Vi kæmper for Terndrup, understregede han. Han nævnte også, at borgmester Anny Winther (V), Rebild, og regionrådsformand Ulla Astman (S) var inviteret til at deltage, men at begge var forhindrede.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...