Aalborg

Demonstration til fordel for kvinder

AALBORG:I solidaritet med kvinder og i kampen for deres frihed og ligestilling er der demonstration i Aalborg søndag 8. marts med start kl. 15 på Gammeltorv. Elizabeth Japsen fra Enhedslisten er blandt talerne sammen med arrangørerne, som er Rød Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront, SF Ungdom og Kommunistisk Parti. Arrangørerne mener, at der fortsat er behov for at kæmpe for kvinders vilkår, da undertrykkelse og fornedrelse af kvinder stadig er massiv de fleste steder i verden. Menneskehandel og vold mod kvinder er et problem i dagens Danmark, som bl.a. også har problemer med ligestillingen på arbejdsmarkedet.