Demonstrationer for og imod Bush

Contra Bush. 12.00 Demonstration på Fredens Eng, Christiania. 13.00 Demonstration på Blågårds Plads, Nørrebro. 14.00 Kæmpedemonstration under titlen "StopBush". Starter ved den Amerikanske Ambasade på Østerbro og går mod Christiansborg Slotsplads, hvor der eftermiddagen igennem er omfattende program. Politiske taler, musik og happenings. 17.00 Demonstration på Kongens Nytorv, hvor Offensiv og Globale Rødder inviterer til asfaltbal med temaet fest og modstand. Byder blandt andet på revolutionær hip hop fra Norge. 18.00 Demonstrations-afterparty i Den Grå Hal, Christiania, under titlen "Drop Bush - ikke bomber". Byder blandt andet på hiphop og reggae. Pro Bush 14.15-16.00 Hyldestmarkering ved Konservativ Ungdom og StøtBush - der med vilje ikke bruger ordet "demonstration", fordi det "lyder for negativt". Storkespringvandet på Amagertorv. Musik, balloner, flag, Bush-kagemænd m.m. 16.00-17.30 Demonstration foran den Amerikanske Ambasade på Østerbro. Initiativet Fred og Frihed står bag, fordi "Bush skal hyldes som den frontkæmper for frihed og demokratim han er". Efter demonstrationen fejres Amerikansk Aften på TOGA's Vinstue.