Vin

Den ældste vin

Chateau Ste. Michelle, Chardonnay, Washington. Vinens Verden, Odense, 99 kr.

Chateau Ste. Michelle

Chateau Ste. Michelle

Det er klassisk amerikansk chardonnay. Det betyder, at det er solid, lidt tung vin, der gør sig bedst sammen med mad. Amerikanerne elsker den slags. Appellationen er Columbia Valley, der ligger øst for Seattle. Herfra kommer generelt kraftige vine. Sådan er det også med Chateau Ste. Michelles røde. Man er sikker på at få noget, der fylder hele smageapparatet. Vinen er fra 2005 og er den ældste af de 100 hvide, der var at vælge imellem for smageholdet. Den var bestemt ikke for gammel. En del af gæringen er sket på egetræsfade, hvilket giver den bedst tænkelige struktur. Vi gav syv point af ti mulige.