Ældreforhold

Den allersidste dans som teater

Forestillinger i Frederikshavn, Skagen, Østervrå og Sæby

I samarbejde med teatret Mungo Park viser Frederikshavn Kommune den populære musikalske forestilling "Den allersidste dans", der handler om livet hos fem plejehjemsbeboere. Forestillingen udspiller sig på et plejehjem i Danmark. Her åbnes en fortælling af tanker, minder og associationer hos fem beboere spillet af Mungo Parks unge skuespillere. "Den allersidste dans" er en musikalsk forestilling. Skuespillerne synger, spiller sav, bas, harmonika og klaver, når de fremfører en lang række populære schlagere som "Glemmer du", "Solskin kan man altid finde" og titelsangen "Den allersidste dans". Mungo Park har udviklet forestillingen over en lang række samtaler med ældre i Danmark. Det er blevet til et kærligt portræt af menneskers drømme og overvejelser i forsøget på at sige verden ret farvel. "Den allersidste dans" giver børn og børnebørn chancen for at få et sjældent indblik i alderdom og det at blive ældre. Forestillingen kan ses følgende steder: Frederikshavn: Mandag 18. maj kl. 15 og 19.30 i Det Musiske Hus Skagen: Onsdag 20. maj kl. 15 og 19.30 i Kultur- og fritidscenteret Østervrå: Fredag 22. maj kl. 19.30 i Kulturhuset Sæby: Søndag 24. maj kl. 15 og 19.30 Manegen, Sæby Kulturhus.