Fødevarer

Den allersidste sild

Alle tiders sild kåres på mandag - og så slutter traditionen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lene Es­per­sen og Per Pal­le­sen har tid­li­ge­re væ­ret dom­me­re og er det også igen i år. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Louis

HIRTSHALS:På mandag kårer Hirtshals Kulinariske Sildelaug for sidste gang årets sild, som derfor får titlen ”Årets Sild 2008 – alle tiders”. Traditionen har levet siden 1993, men nu har kræfterne bag bestemt sig for, at de skal være slut. - Vi stopper, fordi man skal stoppe mens legen er god. Vi har kørt i 15 år, og nu synes vi, det er fint. Vi har haft det sjovt, men det bliver sværere og sværere at samle kokke og dommere. Vi trænger til at stoppe med lige det her koncept, fortæller Torben Vandsted, der har titel af oldermand i lauget. Der er otte nominerede bud på alle tiders sild i år, og de ligger og marinerer i køleskabene hos Skagen Fiskerestaurant, Skaga Hotel, Hotel Hirtshals, Restaurant Fyrklit, Restaurant Lilleheden, Bindslev Hotel, Nordsøen Oceanarium Restaurant og Color Line Centralkøkken. Hver af dem har fået den samme spand kvalitetssild udleveret, og opgaven var så at finde den helt rigtige marinade for at gøre sig fortjent til titlen. Sildene vil så blive serveret en efter en og anonymt for dommerpanelet, som består af justitsminister Lene Espersen, direktør Susanne Folmer, Lykkeberg A/S, Niels Hausgaard, Per Pallesen, kok Henrik Nielsen og kokkefaglærer Henning Barmer Jensen. De indbudte gæst er får også mulighed for at smage. Derefter voterer dommerne, og vinderen bliver kåret og kommer ud til et bredt publikum. Traditionen med årets sild blev i sin tid startet af flere grunde. - Formået var at gøre opmærksom på, at sild og fisk i det hele taget er godt, så vi valgte en type fisk, som alle kende, og den skulle svømme i forvejen og fortælle, hvor godt fisk er - og at god fisk kommer fra Hirtshals. Det var både et lokalpatriotisk og et sundhedspatriotisk projekt, fortæller Torben Vandsted Kåringen af den allersidste sild finder sted på Restaurant Fyrklit i Hirtshals.