Den allersidste skolefest

} SLUT: Aarestrup skole holder den sidste skolefest fredag i skolens flere hundrede års historie. Skolen venter omrking 150 vil deltage i festlighederne med den vemodige baggrund. Fra midt eftermiddag vil en hel pattegris snurre over gløderne i skolegården, og holder vejret tørt, er der planlagt udespisning. Dagen igennem er der en række aktiviteter. Blandt andet fælles morgenkaffe for børn og medarbejdere og senere forskellige aktiviteter. Skolebestyrelsen sørger for, at stikket bliver sat rigtigt til en softicemaskine. I anledning af lukningen, er der fremstillet en lille udstilling med billeder og udklip fra skolens historie. } SKYDNING: Hadsund vandt Rold Skov Matchen for hold, da otte jagtforeninger forleden dystede på flugtskydningsbanen i Støvring. Nummer to blev Nibe efterfulgt af Arden. Tre skytter fra vinderholdet blev også bedst individuelt, nemlig Jørgen Smidt, Lars Bertelsen og Kurt Frederiksen. Ved præmieskydningen Støvring og Omegns Jagtforening vandt Kim Larsen med 24 i 24 skud. Veggerby og Omegns Jagtforening vandt Kim Larsen med 23 i 25 skud. Suldrup Jagtforening vandt Bent Aldahl med 23 i 24 skud. SSV"s fællespokal blev vundet af Kjeld Kristiansen med 24 i 25 skud. SSV's pokal i Nordisk Trap blev vundet af Andreas Bruhn med 22 i 25 skud.