EMNER

Den barmhjertige samaritaner

Musikalsk duo giver kirkekoncert i Hørby.

Thomas og Tine vender tilbage til Hørby

Thomas og Tine vender tilbage til Hørby

Søndag d. 21. marts kl. 10.15 får Hørby kirke besøg af den musikalske duo Thomas og Tine. Sammen vil de opføre historien om den barmhjertige samaritaner fortalt gennem ord og toner. Det bliver en forestilling primært rettet mod børn – men som altid når det gælder de bibelske fortællinger, vil der også blive noget for de voksne at tænke over. Thomas og Tine har tidligere gæstet Hørby kirke med stor succes. Det var i 2008, hvor det var påskens begivenheder, der kom under kærlig behandling. Thomas er organist i Hornslet kirke, og Tine underviser i børnemusik på Nordjysk Musikkonservatorium. Deres samarbejde har efterhånden bragt dem rundt til mange kirker, hvor de med en kombination af sang og musik har levendegjort de bibelske fortællinger for både børn og voksne. Det er Øls-Hørby-Døstrup menighedsråd, der står for arrangementet.