Den barnlige sexgudinde

"My Week With Marilyn"

I rollen som Marilyn har Michelle Williams på trods af ganske nydelige kurver svært ved for alvor at forløse sit portræt af stjernen.

I rollen som Marilyn har Michelle Williams på trods af ganske nydelige kurver svært ved for alvor at forløse sit portræt af stjernen.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det var ikke bare de svimlende kurver, hvepsetaljen og brystpartiet, men også hendes naturlige umiddelbare sensualitet tilføjet karismatisk kameratække, som gjorde filmstjernen Marilyn Monroe til det allerførste store sexsymbol for en hel generation af biografgængere. Nu forsøger en britisk film at skildre stjernen. Hvori bestod hendes magi, hvad var hendes hemmelige ulykke og hvad var det udefinerbare, der gjorde hende så uimodståelig? Året er 1956, og den unge universitetsuddannede Colin Clark (Eddie Redmayne) vil gøre hvad som helst for at få et job i filmbranchen. Og ved hjælp af utrættelig ihærdighed og ukueligt gå-på-mod lykkes det ham at blive tredje instruktørassistent hos den store britiske skuespiller Laurence Olivier (Kenneth Branagh), Olivier er blevet træt af teatret og vil forsøge at forny sin karriere ved at indspille en film med sexbomben fra USA. Marilyn (Michelle Williams) ankommer og bliver straks modtaget af et overvældende presseopbud, charmer løs og går så i gang med filmoptagelserne til "Prinsen og korpigen". Og det går straks fra begyndelsen galt. Hun møder ikke til tiden, kan ikke sine replikker og hendes personlige træner fastholder, at det er vigtigere, at hun lever sig ind i rollen i stedet for at terpe manus. Og imens filmoptagelserne, langsomt, alt for langsomt, skrider frem, får den unge Colin mere og mere at gøre med stjernen, der sætter pris på hans ærlighed og umiddelbarhed. Og han har da også rigtig svært ved at skjule sin betagelse af Monroe. Hvilket hun selvfølgelig ikke er længe om at opdage. Det er en film, som ikke har sparet noget hverken på locations, tøj og skuespillerhonorarer for at bringe os tilbage til de engelske Pinewood Productions-studier, og på den måde lykkes det ganske glimrende at skildre Storbritannien anno sen-50'erne. Det er også en film, der ganske tørt og typisk britisk underspillet skildrer sammenstødet mellem britisk common sense og den ganske anderledes amerikanske holdning. Stjernen skal have tid og særbehandling, og det må selv den kongelige skuespiller Olivier da kunne forstå. Skuespillet rundt om den centrale hovedrolle i form af den ganske nydelige Michelle Williams fejler heller ikke noget. Kenneth Branagh skildrer med naturlig autoritet og pondus den irritable, men også misundelige Laurence Olivers frustration over at skulle arbejde sammen med dette umulige pigebarn. Som han samtidig er dybt fascineret af, fordi hun evner netop det, som han ikke selv evner. At brænde igennem på et filmlærred. I en fin lille birolle finder vi også Judi Dench, som den ældre skuespillerinde, der medfølgende forsøger at hjælpe den nervøst usikre Monroe. Også Marilyns storbeundrer, den både beskyttende og betagede Colin i form af Eddie Redmayne gør det godt. Michelle William har derimod svært ved at få sin karakter til at virke helt overbevisende. Hun er såmænd ganske nydeligt skabt, men det er jo ikke brystmålet alene, der skaber en Marilyn. Hun formår ikke at forløse sin figur fuldt ud. Denne barnekvinde, hvis naturlig naivitet og ulykkelig barndom som adoptivbarn med en sindssyg mor spærret af vejen, bliver forsøgt skildret i de scener, hvor hun og Colin holder fridag fra filmoptagelserne og drager på opdagelse ud i det smukke engelske landskab. Inklusive en kysk nøgenbadescene, som nok kan få en og anden til at tænke, at nu bliver det da vist for bornert-tantet. Det bliver mere påtaget end virkelig dyb desperation og ulykke, der præger Michelle Williams skuespilpræstation. Det bliver mere sødt end bittersødt, mere ironi end alvor og distance i stedet for indlevende portræt, og det er egentlig en skam, for der bliver spillet ganske glimrende hele vejen rundt om Williams. Men hendes portræt af stjernen når ikke den dybde og den intensitet, som der ellers bliver lagt op til, og derfor ender filmen med blot at være god, renvasket underholdning. Uden for alvor at få hold på, hvordan det var at være verdens mest sexede kvinde, der kun manglede en eneste ting i sit liv: Nemlig kærlighed. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "My Week With Marilyn" England, 2011. Instr.: Simon Curtis. En time, 39 min. Till. f. alle. Danmarkspremiere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.