Den bedste ven findes på nettet

Medieforsker fra Aalborg Universitet har fundet frem til, at unge også har tætte venner, som de udelukkende betror sig til over nettet.

Aalborg 6. august 2010 13:07

Netvenskaber er ikke kun overfladiske. Mange unge møder venner over nettet, som de har et anderledes venskab med end det, de har med vennerne, de ses med. Det gør op med fordommen om, at venner via netværkssteder som facebook og arto kun er bekendte. Medieforsker Malene Charlotte Larsen fra Aalborg Universitet har gennem mere end fem år undersøgt, hvordan 12- til 18-årige bruger de sociale hjemmesider. Særligt socialt rum - For mange unge ligger værdien ved netvenskaber netop i, at de kun er netvenskaber. Det er nogle, de har i det særlige, sociale rum. Selvfølgelig har man typisk også andre venner, som man ser ansigt til ansigt, mens netvennen er den her helt særlige ven, som er udenforstående. Den ven kan man bruge på en lidt anden måde end man bruger sine andre venner, siger hun.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...