Den blodigste dag

Den 29. august 1943 kulminerede augustoprøret med det tyske angreb på den danske hær. Flere blev dræbt end på besættelsesdagen

KØBENHAVN: 28. august 1943 kort før 16.00: Danmarks officielle afvisning af tyskernes ultimatum er overbragt. Tyskland militære øverstkommanderende General Hermann von Hanneken tøver ikke og udsteder en kort ordre: - Blitz 29.8. 0400 Uhr. 29. august klokken lidt over midnat – Odense: Ved Albanigade Kasernes ammunitionsdepot ser soldaterne i silende regn nogle skikkelser bevæge sig i mørket. Der udveksles skudsalver - umiddelbart sker der ikke mere. Men Operation Safari – tyskernes angreb på Danmark – er tyvstartet. Kl. 2.30 starter ildkampen mellem de tyske og danske soldater ved ammunitionsdepotet. 11 danskere holder i flere timer stand mod tyskerne, men får så ordre til at standse kampen. På det tidspunkt er de alligevel ved at løbe tør for ammunition. Kl. 2.55 – Lyngby: På politistationen tikker en meddelelse ind: Tyske tropper har omringet Sorgenfri Slot – kongens residens. Kl. 3.56 – Holmen i København På Flådens Hovedkvarter bliver de første tyske tropper opdaget uden for hovedindgangen. Viceadmiral Aage Vedel orienteres umiddelbart derefter per telefon af kystflådens chef. Kl. 3.58 – Sorgenfri Slot Vagtkommandøren melder, at tyskerne forsøger at skaffe sig adgang til slottet. Kort tid efter begynder 20 minutters ildkamp – skydning og håndgranater overdøver alt. - Overgiv Dem! lyder et brøl så på tysk. - Her sker ingen overgivelse, men efter ordre fra Hans Majestæt Kongen skal al skydning ophøre, svarer den danske kaptajn. - Overgiver De Dem? spørger en tysk soldat. - Skydningen er jo indstillet, svarer en irritabel dansk kaptajn. Kongeparret er uskadt, og tyskerne overtager de danske skilderhuse. I Barak- og Teltlejren på Amager lidt uden for København dræbes tre danske soldater i kamp med tyskerne. Kl. cirka 4.00 – Odense: Regimentschef N.J. Nielsen vækkes på privaten i Odense af tyskerne med ordre om at følge med og overgive Albanigades Kaserne. Efter kun 20 minutters kamp kommer ordren fra Nielsen: Skydningen skal holde op. Kl. 4.07 – Holmen i København: Over telefonen giver viceadmiral Aage Vedel en kort ordre: - Sænk skibene. Kl. 4.12 lyder de første sprængninger, der skal forhindre, at den danske flåde falder i hænderne på tyskerne. Flere skibe bryder i brand, mens andre fyldes med vand og synker. Kl. 4.10 – Holbæk Havn Flådens største skib Niels Juel modtager melding om skærpet beredskab. 10 minutter senere kommer ordren: Søg svensk havn. Men grundet det dårlige vejr kommer skibet først af sted halvanden time senere. Kl. 4.55 – Holmen i København: Efter de to sidste skibe er sænket, overgiver viceadmiral Vedel flådestationen til tyskerne. "Den danske flåde er sænket med ære, længe leve den danske flåde" melder kommandør Paul Ibsen sine folk og mødes med jubel- og hurraråb. Tyskerne misforstår det som et kampråb og skyder ind i mængden. To bliver dræbt. Kl. 7.20 – Holbæk: Den danske hærs stærkeste bastion i Holbæk er klar til kamp og er endnu ikke belejret, fordi tyskerne vil afvæbne resten af Sjælland først. Den danske garnisonskommandant Raabye afviser en anmodning fra borgmester, politimester og amtmand om at overgive sig. Kl. cirka 8.30 Isefjorden: Niels Juel angribes af tyske fly, og besvarer kort efter ilden, og en tysk jager skydes ned. Men skibet kan ikke slippe ud af fjorden, sejler sydpå og klokken 11 stødes det på grund med vilje. Derefter går besætningen i gang med at smadre skibet. Kl. 17.40 – Holbæk: Raabye overgiver alligevel garnisonens 1300 mand uden kamp. Hele den danske hær er nu afvæbnet. 29. august kostede 24 danskere livet. Samtidig interneres flere hundrede danskere – her i blandt forfatterne Kjeld Abell, Carl Erik Soya, Hal Koch, journalister samt flere politikere. Horserød-lejren, hvor mange danske kommunister var indespærret stormes. 95 undslipper, men 145 bliver deporteret til koncentrationslejren Stutthoff ved Danzig. Begivenhederne er rekonstrueret ud fra Andreas Skovs "Oprør", Forlaget Documentas