Den blonde dansker

Christian Poulsen har fundet lykken i spanske Sevilla FC

Stig Matthiesen
Christian Poulsen flirter kraftigt med Juventus i den italienske Serie A, men klubskiftet fra spanske Sevilla er endnu ikke en realitet. Foto: Scanpix
Fodbold 1. juni 2007 06:00

MADRID: Det trækker op til afgørelsens time i den spanske liga og for det danske landshold, der står overfor to afgørende EM-kvalifikationskampe. Men det faktum tager Christian Poulsen helt roligt, mens han trisser rundt i foyeren på Hotel Grand Melia Fenix i det centrale Madrid denne lørdag aften i maj. Med dæmpet pianomusik, vandpjask og noble tjenere summende omkring sig læner den danske landsholdsspiller uden mærkbare stjernenykker sig tilbage i sofaen med et afklaret smil og lader tankerne vandre gennem debutsæsonen på den iberiske halvø. Og hvilken entré på spanske breddegrader mindre end et år tilbage! Bedste indkøb Allerede efter 3-0 sejren over Barcelona i kampen mellem de europæiske UEFA-cup og Champions League vindere sensommeren 2006, og bare få runder henne i La Primera, blev Poulsen betegnet som ”sommerens bedste indkøb” i La Primera Division foran verdensstjerner som italieneren Fabio Cannavaro, hollænderen Ruud Van Nistelrooy og den mere lokale Jose Antonio Reyes, stod det at læse i det ansete Marca-fodbold-magasin, der lå smidt på et cafebord henne i Reyes Católicos kun et par hundrede meter fra den historiske tyrefægterarena i det centrale Sevilla dagen inden lokalopgøret mod Betis. Kun målmand Palop og holdets absolutte stjernespillere som Alves, Naves og Kanouté har fået lige så megen tid på grønsværen i Sevilla. På den kender den blonde dansker sin rolle: - Jeg er kommet hertil – hvor spillet er både hurtigere og mere teknisk, end jeg har været vant til – for at udvikle mig på både det menneskelige og det spillemæssige plan. Jeg ved godt, at jeg ikke er hentet hertil for at drible og score mål. Havde klubben haft den slags ønsker, så havde de snildt fundet andre og bedre spillere med langt større kvaliteter, forklarer Christian Poulsen. Rollen er derimod den at binde den sympatiske træner Juande Ramos’ hold sammen for derved at bevare en form for balance i spillet. Ville finde glæden Poulsen er således manden, der skal holde hovedet koldt, når det hele koger – netop som han gjorde det i UEFA-finalen i Glasgow, hvor Sevilla-holdet trak det længste strå i straffesparkkonkurrencen efter en fodboldkamp på højt niveau med danskeren som midtbaneaksen, der uden de store dikke-darer var allestedsnærværende på Hampden Park. - Det har været en fantastisk sæson for holdet og for mig personligt, siger Christian Poulsen, der efter fire gode, lærerige men også hårde og yderst disciplinerede år i Schalke forlod Tyskland sidste sommer. - Fordi jeg ville forsøge at genfinde legen og glæden i spillet. Den har jeg fundet i Sevilla, hvor jeg indimellem helt glemmer, at fodbold er mit arbejde. Den fornemmelse havde jeg aldrig i Tyskland, hvor jeg havde det svært med alle reglerne og kontrollen. Spiste vi nu rigtigt? Drak vi vand nok? Hvilede vi, det vi skulle? I Spanien er det mere frihed under ansvar. Det passer mig fint, siger Christian Poulsen, der sammen med kæresten, Julie, ligeledes har fundet harmoni udenfor grønsværen i et rækkehus i Sevilla-forstaden Montequinto, hvor parret venter deres andet barn om få måneder. - Vi føler selv, at vi er blevet taget fantastisk godt imod hernede, men selvfølgelig kan det indimellem være svært at vurdere, om folk holder af dig, bare fordi du er god til at spille fodbold – og det går godt. Men jeg har nu en fin indre fornemmelse af, at man rent faktisk har budt os velkommen, som de mennesker vi er, siger Christian Poulsen og vedgår gerne, at også han – som andre fodboldspillere – tænker egoistiske tanker i de mange, mange timer i bus, tog og fly, der skal fordøjes af nutidens fodboldnomader. Har jeg leveret? - Jeg bruger megen tid til at tænke på, om jeg har spillet ordentligt. Om jeg har leveret, hvad klubben og træneren kunne forvente. Og om jeg kan holde pladsen på et hold, hvor der er stor konkurrence. På den måde et det selvfølgelig en alvorlig leg, jeg deltager i hele tiden. Selv føler Christian Poulsen, at han lever fint med presset. - Det er som om, at jeg bliver mere rolig og spiller bedre, jo mere pres der er på. Og meget tyder på, at fornemmelsen er rigtig, for da filmen spoles et døgn frem fra sofasamtalen på Grand Melia Fenix og den vigtige kamp om at hænge på Barcelona i kampen om mesterskabet blæses i gang på et pompøst og stemningsmættet Estadio Bernabeu midt i den spanske hovedstad, løber midtbanespilleren let genkendelig rundt midt på banen med sit lyse hår og den hårelastik, der altid som noget af det sidste sættes på plads i omklædningsrummet. I centrum Spektakulært eller prangende syner danskens indsats ikke, men Poulsen er stort set konstant i begivenhedernes centrum som banden, medspillerne kan bruge, eller muren, Real Madrids letbenede kavaleri bremses af. Præcise afleveringer, slået over langdistancen, bliver det også til. Men den 27-årige skolelærer og farmaceutsøn fra Asnæs ved Holbæk er ikke i byen for at erobre land, male eller se tyrefægtning. Ej heller for at danse den flamenco, som er den rebelske provins’ – her har man altid været i opposition til centralmagten oppe i Madrid – særkende. Poulsen er i Sevilla for at få sig en på opleveren og spille seriøs bold. Men på trods af, at Christian Poulsen har fundet fodbold- og familielykke i Sydspanien, er det langtfra sikkert, at han og hans faste følgesvend – den fynske fodboldadvokat Jørn Bonnesen, der i al stilhed betragter Poulsen som en art søn – i den slags sager har hørt det sidste ord desangående. For som min gode ven, advokaten Jose Valdéz, bemærker det på en bar i den spanske hovedstad dagen efter, at Real har sejret 3-2 over Sevilla efter en forrygende fodboldkamp: - Lur mig om ikke en af de helt store (Barcelona eller Real Madrid red.) vil forsøge at ”stjæle” ham fra Sevilla hen over sommeren. Den snu advokat smiler over hele ansigtet ved tanken om den blonde – ifølge en såkaldt frikøbsklausul kan han ”købes” fri i Andalusien for sølle 75 millioner – i Reals blonde trøje. - En drøm for en ægte madridistas, mener han og forsikrer, at den tidligere landsholdskollega Gravesens knap så elegante exit næppe har skadet den generelle danske anseelse i hovedstaden. En gentagelse af turbulensen i den sidste Schalke-tid kan Poulsen og Bonnesen dog sagtens undvære. Pumpede overskrifter om Villareal, Milan og alle de mange andre mere eller mindre seriøse bejlere huede nemlig ikke d’herrer. - Det kan da godt være, at det i pressen kom til at se ud som om, jeg havde svært ved at beslutte mig, mens jeg endnu var på kontrakt i Schalke. Men faktisk havde vi styr på det hele tiden. Villareal var jeg interesseret i, og da Milan meldte sig på banen, måtte jeg jo til Milano for at se, hvad de ville. Helst Spanien Sevillas direkte og vedholdende stil tiltalte ham mest. - De ville have mig! Desuden havde Julie og jeg besluttet, at Spanien var det sted, vi helst ville til. Om jeg så bliver i Sevilla til kontrakten udløber, kan kun tiden vise, for man ved vist aldrig helt, hvad der sker i fodboldens verden, lyder konklusionen fra en ung mand, der lige nu og her mest af alt glæder sig til at blive far for anden gang. - Men jeg vil også have tid til tapas, et glas vin og til at lære sproget at kende. At det føles godt at være en del af succesen i Sevilla, har Christian Poulsen noteret sig, længe inden han som den sidste dagen efter nederlaget til Real Madrid smider den rullende kuffert ind i Sevilla-bussen, der sætter kurs mod stationen og hurtigtoget mod den tidligere nok så fattige og afsondrede andalusiske provins, hvor solen allerede på denne årstid brænder ubønhørligt ned over træner Ramos og hans udvalgte. Blandt dem en lyshåret og let genkendelig dansker, der lige skal have rystet træthedsfornemmelsen af sig, inden han på ny skal levere sin arbejdskraft på allerhøjeste niveau i endnu en ”hulens vigtig” fodboldkamp. Denne gang i nationens tjeneste mod ”fjenden” fra den anden side af Øresund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...