Den danske indpisker

Joachim Boldsen tager tæskene som de kommer

KØBENHAVN:Billedet fra EM sidste år står stadig tydeligt i erindringen for mange håndboldfans. Den danske anfører Joachim Boldsen lignede en slagsbror, der lige var kommet hjem fra et bodega-besøg. Ansigtet og kroppen bar tydeligt præg af de mange nærkampe, som han frygtløst havde kastet sig ind i. Men det ændrede ikke noget ved Boldsens spillestil. Han fortsatte sin utrættelige kamp for at vise, at de unge håndboldspillere hørte til blandt de bedste, også selv om det kostede ham selv nogle tæsk. Nu er han klar igen. Klar til at være i frontlinjen i kampen for VM-hæder til Danmark, og klar til at presse hver eneste resource ud af kroppen for at få indfriet drømmene. - Det er mig, der skal gå forrest - især når det går dårligt. Når det går godt, er det ikke noget problem, så går alle forrest. Men der er nogle, der har brug for en indpisker, når det går dårligt, siger manden, der allerede som 21-årig blev gjort til holdets anfører af den daværende træner Leif Mikkelsen. Ingen børnehave - Nu er det jo ikke en børnehave, så folk ved godt, hvad der skal til. Så for mig betyder det at være anfører, at jeg har sagt ja til at gå forrest, ligegyldig om det er sjovt eller sløjt, og det er min største opgave både på og uden for banen, siger han. Udefra har det set ud som om, at Joachim Boldsen altid har været manden, der var den seriøse atlet, der ville ofre alt på at opnå resultater på banen. Men sådan har det ikke været. Der er sket meget hos spilleren, siden han kom på landsholdet og fik sin første kontrakt med en udenlandsk klub. For det medfødte talent var så stort, at han nærmest kunne gøre, hvad han ville og stadig være en håndboldspiller i verdensklasse. Men da han i efteråret i 2001 vendte hjem til Danmark for at spille for Ajax/Farum, fik han nok af det liv, hvor byture nærmest fyldte lige så meget som håndbold. - Da jeg var hjemme i Danmark, fandt jeg ud af, at jeg stod stille. På et tidspunkt vågnede jeg op en søndag og sagde til mig selv: Det kan ikke være rigtig det her. Nu skal jeg videre og gøre det så godt som muligt og se, hvor langt det kan bringe mig, husker han tilbage fra den dag, hvor han for alvor besluttede sig for at tage sin sport alvorligt. - Jeg var ikke seriøs nok og havde ikke indset, hvad der skulle til for at blive rigtig god. Det har noget at gøre med at leve lidt mere sundt og seriøst, lade være med at gå så meget i byen og få trænet noget vægt en gang imellem, selv om det er pissehamrende kedeligt. Jeg har taget nogle kilo på, men på den rigtige måde med muskelmasse, så jeg har fået en hurtighed, jeg ikke har haft før, og det giver mig nogle fordele, siger han. Nøglespiller Nu er han i bedre form end nogensinde og skal udnytte det i kampen om VM-hæder. Ved mesterskaberne i Portugal bliver han en ubetinget dansk nøglespiller. Såvel angrebet, forsvaret som holdets kampvilje har Joachim Boldsen som den måske vigtigste spiller. Men det er ikke noget, der sætter sig i nervebanerne hos den 24-årige Flensburg-Handewitt-spiller. - Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været nervøs før en håndboldkamp. Før en kamp er jeg meget, meget stille og rolig. Jeg siger ikke så meget og er mere i min egen verden, siger han. Heller ikke skyhøje forventninger om den første danske VM-medalje siden 1967 får ham til at ryste det mindste på hånden, når han skal styre det danske angrebsspil. - Det er garanteret nogen af mine medspillere, som føler det som et pres, mens der er andre - inklusive mig selv - som egentlig bare tager det, som det er - en forventning. Og forventninger skaber bare mere interesse, og det er kun godt. Men hvis der er nogen, der ser det som et problem, må vi snakke om det internt og få det ud på den måde. Internt vil vi ikke risikere at skabe en overgearet stemning, som kan blive en hæmsko for os. Men det er ikke noget, vi har brugt rigtig meget tid på, for det ligger ligesom naturligt for os, at selv om der stilles forventninger, gør vi det, der er vores varemærke. Og det er at kæmpe 110 procent, siger Joachim Boldsen. Selvsikker - og dog Faktisk virker han så sikker på sig selv - og så velovervejet omkring tingene på håndboldbanen - at man kan blive helt bange for, om han er en regulær Superman. Et menneske, der kan klare alt, og som kan komme over alle forhindringer med sin ukuelige vilje. Men sådan er det ikke. Når der ikke er harpiks på hænderne og anførerbind om armen, kan han have de samme bekymringer som alle andre. - Uden for banen kan jeg sagtens være nervøs for, om tingene nu klapper. Jeg skal have det godt uden for banen - have et bagland, der er i orden. For snart et år siden mødte jeg min kæreste, og siden jeg mødte hende, har alt uden for banen været i orden, og det er vigtigt. For nogen er det måske ikke så vigtig, men for mig er det ekstremt vigtigt, understreger Joachim Boldsen. Det sidste år har han boet i Flensburg, hvor han begyndte på en kontrakt på to et halvt år. Men der gik ikke lang tid, før han forlængede den helt frem til 2007. Klubben ville gerne sikre sig sin nøglespiller mange år frem, og Boldsen ville gerne have ro. - Det giver mig noget sikkerhed både sportsligt og økonomisk og mulighed for uddannelse. Hvis alt går vel, går jeg i gang med læse på universitetet til sommer. Den lange kontrakt betyder, at jeg ved, hvad jeg økonomisk har at gøre godt med de næste fire år - eller ikke har. For håndbold er ikke noget, man bliver multimillionær af. - Samtidig er Flensburg også et dejligt sted, hvor jeg kan lide at være. Det er tæt på Danmark, og det vil jeg meget gerne være, så det er jeg meget, meget tilfreds med. Mange gode år endnu For få år siden var han sikker på, at han ikke ville spille håndbold, når han var over 30, men sådan ser han ikke på det længere. - Det har ændret sig. Hvis lysten stadigvæk er der, når min kontrakt udløber, kan jeg godt se mig selv spille som 35-årig, hvis min krop kan klare det. Jeg frygter mest, hvordan min krop tager det, for jeg tror, at lysten bliver der. Den har jeg virkelig fået tilbage inden for det seneste år, efter den så småt forsvandt. Jeg savnede at være hjemme og ung ligesom alle andre og gå i byen, når det passede mig. Men når man har prøvet det, bliver det også trivielt, siger Joachim Boldsen. Trivielt bliver det derimod aldrig at vinde medaljer. Og da Danmarks anfører fandt den ekstra vilje til at ofre mere for håndbolden, steg muligheden for rødhvide medaljer de kommende år også ganske betragteligt. /ritzau/