Den eftersøgte i skudsagen fra Christiania er anholdt

Efter intens menneskejagt er en mistænkt i skudsagen fra Christiania blevet skudt og anholdt, siger politiet.

Jens Astrup Foto: Scanpix/Jens Astrup

Jens Astrup Foto: Scanpix/Jens Astrup

Politiet har anholdt den mistænkte i sagen om skyderiet på Christiania, oplyser politiet torsdag morgen. Han er blevet skudt under anholdelsen.

Det er sket efter en intens menneskejagt hele natten igennem efter episoden, hvor to betjente og en civil borger blev ramt af skud.

Den ene politimand er ramt i hovedet.

I forbindelse med eftersøgningen har store politistyrker lagt et massivt tryk på området ved Christiania.

Også den særlige indsatsstyrke under Politiets Efterretningstjeneste, Aktionsstyrken, er sat ind i arbejdet.

Tidligt torsdag morgen udsendte politiet et foto af den efterlyste.

Anholdelsen er sket på en adresse i Kastrup.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.