Den endelige redning?

I Venstre har man fundet et område, som hele folketingsgruppen kan blive enige om, og det bliver nu markedsført godt og grundigt.

Fredag 16.4. havde folketingsmedlemmerne Karsten Lauritzen og Kristian Phil Lorentzen næsten enslydende læserbreve i NORDJYSKE, og lørdag 17.4. fulgte folketingsmedlem Erling Bonnesen efter. De er enige om, at det, man nu kalder ”Grøn vækst 2.0”, er den endelige redning for landbruget, og at det samtidig er svaret på Danmarks store problemer på områderne natur, miljø og klima. De er også enige om at lange ud efter oppositionen, som fastholder, at Danmark skal leve op til det vandrammedirektiv fra EU, som man nu har haft 10 år til at indstille sig på. De tre lovgivere mener, at 139.000 arbejdspladser er i fare. Mon så de arbejdspladser er trukket fra, som er forsvundet, fordi de danske landmænd sender slagtesvin i store mængder til Tyskland på grund af de højere afregningspriser der. I Tyskland må man nemlig godt ansætte udenlandsk arbejdskraft til sulteløn. Jeg er ikke helt klar over, hvor de mange landbrugsmedhjælpere fra Østeuropa er regnet med. Nu er der jo ingen, der vil nedlægge dansk landbrug, men hvorfor skal Danmark i forhold til indbyggertallet være det land i verden med den største produktion af slagtesvin, og hvorfor skal vi være med i toppen, når det gælder den procentvise andel af intensivt dyrket landbrugsjord? Det er her, hunden ligger begravet. Landbrugets aktiviteter er nemlig langt fra bæredygtige. Der bliver udledt alt for mange næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor fra landbruget, og forbruget af pesticider er stort. Samtidigt er der alt for lidt natur, og naturen er fragmenteret i små isolerede områder, så flora og fauna har meget vanskeligt ved at sprede sig. I det oprindelige forslag til ”Grøn vækst” ville man inden 2015 fjerne 19.000 ton kvælstof årligt fra udledning til de danske vandområder. Det er alt for lidt, hvis vi skal komme bare i nærheden af at leve op til målsætningerne i vandrammedirektivet. Alene for Limfjordens vedkommende er der behov for at nedbringe den årlige udledning af kvælstof fra 16.000 ton til 4000-6000 ton. Når ”Grøn vækst. 2” nu kun vil nedsætte udledningen af kvælstof til de danske vandområder med i alt 9000 ton årligt, så nærmer vi os det latterlige. Vandrammedirektivets overordnede mål er, at alle vandløb, søer, fjorde og kystnære områder senest i december 2015 skal have mindst en ”god tilstand”. Det betyder at de både skal have en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Det indebærer, at der skal være gode betingelser for det naturlige plante- og dyreliv, og at den menneskelige påvirkning kun må føre til mindre afvigelser i artssammensætning og antal individer i forhold til, hvad man finder ved uberørte forhold. Hvis regering og landbrug på trods af EU’s årlige tilskud på 10 mia. til Dansk landbrug ikke retter ind i forhold til vandrammedirektivets klare krav, så bliver det spændende at se reaktionen fra EU.