Rørbæk

Den ene Rørbæk røver bag lås og slå

20 årig mand varetægtsfængslet i fire uger, men politiet leder fortsat efter medgerningsmand til røveriet mod købmanden i Rørbæk i mandags

En af de to medvirkende i røveriet mod Min Købmand i Rørbæk blev fredag formiddag varetægtsfængslet for fire uger. Foto Jan Pedersen
En af de to medvirkende i røveriet mod Min Købmand i Rørbæk blev fredag formiddag varetægtsfængslet for fire uger. Foto Jan Pedersen

RØRBÆK: En 20 årig mand fra Himmerland blev fredag formiddag ved retten i Aalborg fængslet i fire uger - sigtet for medvirken i røveriet mod købmandsbutikken i Rørbæk mandag aften i denne uge.

Hvor vidt det drejer sig om selve røveren i butikken eller om hans makker, som sad og ventede i en bil på parkeringspladsen ved kirken i Rørbæk, ønsker politikommissær Preben Møller ikke at oplyse.

- Vi sigter manden for røveri. Men grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og vi fortsætter med at efterforske sagen i håbet om snart at kunne pågribe hans makker, der stadig er på fri fod, siger Preben Møller, der leder Efterforskning hos Nordjyllands Politi i Himmerland.

Den 20-årige blev pågrebet torsdag formiddag. Hvor anholdelsen fandt sted, og hvorledes man fandt frem til manden, ønsker politiet ej heller af efterforskningsmæssige årsager at oplyse.

Manden blev fremstillet fredag klokken 10 - nøjagtig 86 timer efter røveriet mod Min Købmand på Skovmosevej i Rørbæk.

Bevæbnet med en sort pistol truede han sig til et kontantbeløb på mellem 4000 og 5000 kroner fra kassen.

Men om netop han er identisk med den fængslede - eller det drejer det drejer sig om makkeren, der i høj fart styrede den sorte Golf fra gerningsstedet med de to gerningsmænd - kan således ikke oplyses.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden