Den enes død...

Lasse Nielsen lukrerer på Kenneth Emils skade til at snuppe pladsen ved siden af Kjetil Wæhler i midterforsvaret.

Lasse Nielsen ser ud til at blive erstatning i midterforsvaret for karantæneramte Thomas Augustinussen. Foto: Michael Koch.

Lasse Nielsen ser ud til at blive erstatning i midterforsvaret for karantæneramte Thomas Augustinussen. Foto: Michael Koch.

Når Kenneth Emil Petersen har været skadesfri, så er han startet på banen i alle kampe under cheftræner Kent Nielsen. Dermed så udsigterne til spilletid på favoritpladsen dystre ud for U21-landsholdsspilleren Lasse Nielsen i foråret. Men med Kenneth Emil Petersens genopståede knæproblemer, så har der pludselig åbnet sig en dør for Lasse Nielsen. - Selvfølgelig er det ærgerligt for Kenneth Emil, at han er blevet skadet, men jeg har da tænkt mig at gribe den her chance, siger Lasse Nielsen. U 21-ambitioner For bare få dage siden havde han udsigt til at skulle blive spist af med enten en backplads eller endnu værre - en bænkeplads. Noget der bestemt ikke ville gå godt i spænd med ambitionerne om en plads på Danmarks U21-landshold ved sommerens EM-slutrunde på hjemmebane. - Jeg har efterhånden spillet rigtig mange kampe inde i det midterforsvar, og jeg synes ikke selv, at det er en svækkelse af holdet. Det må jeg så sørge for at bevise nu, siger han. Lasse er habil substitut Kent Nielsen tager da også Kenneth Emils skade med ro. Lasse Nielsen er en kapabel substitut. - Der har ikke været stor afstand mellem Kenneth Emil og Lasse, for de er begge stærke midterforsvarere med et godt hovedspil. Så vi er stærkt besat trods skader, siger cheftræner Kent Nielsen. - De er begge gode duelspillere, men Lasse er den hurtigste af de to, hvor Kenneth Emil til gengæld er lidt roligere med bolden. Så det er en afvejning af, hvad man som træner prioriterer højest.

Forsiden