Hjørring

Den er god nok, jeg er storryger

Toufic Elsayed har gjort et vigtigt valg

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Og han blæs­te og han blæs­te - ind­til må­le­ren sag­de 4,5 pro­cent ku­lil­te­ind­hold.

HJØRRING:Han har egentlig overvejet det længe. At blive ikke-ryger. Men pludselig en dag stod der praktisk taget et festtelt i hans baghave, og det var ladet med sundhedsvejledning, tips og opmuntring, og så havde personalet fra Sund By et tilbud med, han ikke ville afslå. - Jeg har overvejet at stoppe længe. Konen og mine børn derhjemme er efter mig på grund af min rygning, fortæller Toufic Elsayed. Så der var ikke langt fra tanke til handling, da Sund Bys nye mobile projekt rykkede ind i hans kvarter. - Det gør det meget nemmere, når der er nogle, der kan hjælpe en. Det håber jeg i hvert fald, siger han. Displayet viser, at Toufic Elsayed har 4,5pct. kulilte i blodet, da rygestopinstruktør Nuka Mortensen har hjulpet ham med måleren. - Den er god nok, jeg er virkelig storryger, konstaterer Toufic Elsayed, da han tjekker med aflæsningsskemaet. Han er én af de 33 rygere, der indtil nu har meldt sig til rygestopkursus hos Sund By, gennem det nye initiativ i Hjørrings vestlige bydel, som Sund By, Hjørring Kommune og den lokale beboerforening står for. - Jeg har altid været involveret i arbejdet i beboerforeningen. Men indtil nu har det mest været for hyggens skyld. Jeg synes, det her arrangement er meget mere indholdsrigt, siger den 50-årige, forhåbentlig snart eksryger, Toufic Elsayed.