Den evige kamp

Danmarks Radios bestyrelse er blevet en platform for politisk propaganda. Bestyrelsesformanden er træt af situationen, men kan ikke gøre noget

Det eneste, der udelukker en fra at sidde i DR's bestyrelse, er, at man er medlem af Folketinget. Det forhold, at man er spindoktor for et parti, eller folketingskandidat eller kandidat til Europa-Parlamentet, udgør en stor fristelse, og det er jeg ikke sikker på er hensigtsmæssigt. Meldingen kommer fra DR-bestyrelsesformand Jørgen Kleener, der er udpeget af Venstre og gjort til formand af den konservative kulturminister. Hvem Jørgen Kleener tænker på, har han ikke lyst til at uddybe. Men det behøver han sådan set heller ikke. Enhver, der har fulgt med i de ofte tilbagevendende diskussioner om magtkampene om DR, ved godt, hvem han mener. Søren Espersen (DF) og Karsten Madsen (V) - der begge offentligt har kritiseret DR - er i hvert fald to personer, der til sammen bærer titlerne spindoktor, folketingskandidat og kandidat til Europa-parlamentet. Mens Jørgen Kleener ikke nævner navne, vil han dog gerne uddybe, hvad han mener, at åbenmundetheden betyder for DR. - Det er selvfølgelig en svækkelse af bestyrelsens arbejde og af virksomheden, når enkelte medlemmer af bestyrelsen står og trompeterer deres politiske holdninger ud af diverse vinduer. Det skaber stor forvirring indadtil, og det letter ikke arbejdet mellem bestyrelse og direktion, konstaterer Jørgen Kleener. Ingen hjælp fra Venstre Selv om Venstres medieordfører, Jens Rohde, har forståelse for Jørgen Kleeners problemer, kan han ikke umiddelbart række ham en hjælpende hånd. - Jeg synes da, at det har været ret tydeligt, at nogle ønsker at bruge pladsen som platform, uden at jeg vil nævne nogle navne, siger Jens Rohde. - Så jeg kan godt følge Jørgen Kleener. Men begynder vi at sætte en lang række krav op om, at du ikke må have det ene eller det andet tilhørsforhold, så bliver det en lovgivning uden ende. Vi må appellere til bestyrelsen om, at den ordner den slags internt, og der er jo ikke noget, der forhindrer de andre bestyrelsesmedlemmer i samlet at tage afstand fra det enkelte medlems trutten i trompet, siger Jens Rohde. - Men ellers er det jo partierne, der har udpeget bestyrelsesmedlemmerne, der må tage et ansvar i forhold til deres medlemmer, siger Jens Rohde og rammer dermed, hvad der kunne være en øm tå i eget parti. Netop Venstres udpegede medlem, den tidligere Berlingske-redaktør Karsten Madsen, der kandiderede til Europa-Parlamentet, men ikke blev valgt, har været under kraftig beskydning for at udnytte positionen som medlem af DR's bestyrelse. Jens Rohde vil ikke svare på, om Venstre "har taget ansvar" i forhold til Karsten Madsen, men NORDJYSKE kunne allerede sidste år afsløre, at den tidligere redaktør har stået skoleret i sit parti for sin offentlige kritik af DR. Vigtig debat I den anden ende af det politiske spektrum sidder Enhedslistens Søren Søndergaard. På den ene side er han ikke i tvivl om, at Søren Espersen og Karsten Madsen har brugt bestyrelsespladsen til at promovere sig selv. - Det er jo åbenlyst for enhver, at Karsten Madsen og Søren Espersen bruger bestyrelsespladsen som politisk platform. Men jeg er ikke sikker på, at det er farligt, for enhver ved jo, at det er det, de gør. - Problemet er, hvis nogen tror, at medlemmerne af DR's bestyrelse er sat til at varetage DR's interesser. Reelt set er de politisk udpegede medlemmer af DR's bestyrelse rene og skære partisoldater, der er sat der for at propagandere og ikke for at varetage DR's interesser. Jørgen Kleener er jo selv et eksempel på en, der er politisk udpeget og som udfører et politisk stykke arbejde. Han går bare stille med dørene, mener Søren Søndergaard. Han vil gerne forsvare Søren Espersens ret til at udtale sig. - Jeg synes ikke, at Søren Espersen skal have mundkurv på, mens jeg synes måske, han burde sidde i et Radioråd uden politisk indflydelse på DR, siger Søren Søndergaard - Problemet er, at det svækker DR's bestyrelse og ledelse, når der ikke er de vandtætte politiske skotter mellem bestyrelse og ledelse. Måske kunne der være et politisk udpeget Radioråd, der kunne diskutere de i øvrigt meget relevante politiske diskussioner om DR, mens bestyrelsen så kunne arbejde indadtil. på den måde kunne der være en markant adskillelse, og DR vil have sin uafhængighed, siger Søren Søndergaard. - Men hvem skal så udpege den bestyrelse, som immervæk får megen magt? - Jamen, det kan godt lade sig gøre at gøre det upolitisk og med hensyntagen til dygtighed. I al beskedenhed har jeg da selv været med til at foreslå den konservative Torben Rechendorff til at sidde i bestyrelsen for Det kongelige Teater. Og jo, han er så konservativ, men han har jo også en viden og en erfaring, der gør ham kvalificeret til at beklæde den post, siger Søren Søndergaard. Bekymrede socialdemokrater Hos Socialdemokraterne er medieordfører Mette Frederiksen bekymret for DR's uafhængighed. - Tidligere har det ikke været noget konkret problem, fordi folk havde fingerspidsfornemmelse nok til at vide, hvad de ikke skulle blande sig i, men nu har vi en ny situation, hvor sådan en som Søren Espersen forsøger at blande sig. Søren Espersen burde kende demokratiets spilleregler og vægte den redaktionelle frihed højere end sine egne politiske meninger, siger Mette Frederiksen, der vil have afskaffet bestyrelsen ret til at blande sig i DR's programplanlægning. Hun hælder til, at DR skal have en politikerfri bestyrelse, men har ikke noget bud på, hvem der så skal udpege den. - Det ville være forkert at lægge sig fast på. I første omgang skal man fjerne det overordnede programansvar fra bestyrelsen. Derefter synes jeg, at Folketingets partier bredt skal diskutere, hvordan vi får en bestyrelse, der arbejder for et uafhængigt DR. DR må ikke blive fanget i en konflikt mellem højrefløjen i dansk politik og alle vi andre. Det er DR simpelthen for dyrebar til, siger Mette Frederiksen. Ikke overraskende er Dansk Folkepartis medieordfører, Poul Nødgaard, helt uenig. - Det er slet ikke tilfældet her, det er bare den sædvanlige socialdemokratiske overdrivelse. Der er jo ikke tale om, at Søren Espersen har kritiseret enkeltprogrammer eller sagt "I går klokken 21, var den helt gal", men derimod bare overordnet har sagt nogle ting. Det må andre jo også, hvis de synes, at dækningen af eksempelvis Irak-krigen ikke har været fair, hvilket jeg gerne vil understrege, at jeg i øvrigt synes, den har været, siger Poul Nødgaard, der siger, at han er "lamslået" over Kleeners udmeldinger. - Han må jo mene, hvad han vil, men jeg bestemt ikke enig. Som kommunalpolitiker må jeg jo af og til også stå frem og kritisere de ting, som jeg synes er urimelige. Hvis ikke Søren Espersen måtte sige noget, ville det jo være en undertrykkelse af almindelige demokratiske rettigheder, siger Poul Nødgaard. - Somme tider er Søren Espersen ude, og det er han da i sin gode ret til, hvis han synes, at der er en skævvredet dækning. Så må han da gerne udtale sig overordnet om programdækningen, synes altså Poul Nødgaard og henviser til Søren Espersens seneste DR-udtalelser, hvor han mente, at DF var underepræsenteret i underholdningsprogrammerne. På fem år har 11 radikale, 11 Venstre-folk, syv Socialdemokrater, to fra De Konservative, én SF'er og én DF'er deltaget i underholdningsprogrammer som "aHA", "Vind boxen" og "Tourne Sol". - Når de henvender sig til politikere, så er det jo fordi, de har bestemt sig for at profilere for eksempel Marianne Jelved. Det er vel fordi, deres politiske sympatier, peger i den retning. Du mener, altså, at DR-journalister helst vil profilere Venstre-folk og radikale? - Det kunne man jo tro, når man ser fakta, siger Poul Nødgaard. Skammer sig ikke - Det taler for sig selv - det vil jeg ikke uddybe. Det handler om, at jeg også skal tale med og arbejde sammen med de her mennesker i fremtiden. Jeg kan ikke gå ud og diskutere mine bestyrelsesmedlemmer i offentligheden, siger Jørgen Kleener, når man beder ham uddybe kritikken. Men i modsætning til sin bestyrelsesformand vil den uartige dreng Søren Espersen gerne snakke. Og han føler ikke, at han bør skamme sig. - Det er hans opfattelse af tingene, jeg har min. Jeg er valgt som Dansk Folkepartis repræsentant, og jeg går ikke ind i den evige hvile, når jeg går ind i sådan en bestyrelse, siger Søren Espersen, der er pressechef og folketingskandidat for DF. - Er det ikke en svækkelse af DR, når du melder kritik offentligt ud? - Det mener jeg ikke, at det er. Jeg sidder ikke og røber forretningshemmeligheder, eller hvad de andre har sagt til møderne. Jo, én gang, men det har jeg også sagt undskyld for. Og jeg vil gerne understrege, at hverken Jørgen Kleener eller nogen andre skal belære mig om, hvordan jeg skal varetage mine opgaver. Resten af bestyrelsen prøver fra alle kanter, men de er ikke min mor og far, og sådan er det bare, siger Søren Espersen, der gerne vedkender, at han er helt bevidst om den politiske signalværdi i hans udmeldingder: - Når man går ud i det offentlige rum og ytrer sig, så promoverer man da også sig selv negativt eller positivt. Og selvfølgelig er det interessant, hvad jeg mener om DR, netop fordi jeg sidder i bestyrelsen. Og jeg er altså ikke valgt til at holde mund. Men jeg overholder altså alle regler, så jeg har ikke noget at være flov over, siger Søren Espersen. Han siger, at han er skuffet over sine borgerlige bestyrelseskolleger. - Derfor har jeg taget konsekvensen af det her og meddelt Jørgen Kleener, at jeg ikke længere betragter mig som en del af det borgerlige flertal i DR's bestyrelse. Jeg føler mig dårligt behandlet, og selv om jeg føler, at jeg har været loyal overfor det borgerlige flertal, så synes jeg ikke, de har været det over for mig, siger pressechefen. Træt af situationen Jørgen Kleener vil ikke svare på, om han savner sanktionsmuligheder overfor ulydige medlemmer af bestyrelsen. - Det kan jeg ikke forholde mig til. Jeg kan bare konstatere, at jeg ikke har dem, siger Jørgen Kleener, der hellere ikke vil forholde sig til tanken om professionelle bestyrelser. - Jeg kan kun konstatere, at man ikke kan gøre noget ved det, indtil der skal laves et nyt medieforlig, og så er den ikke meget længere. Jeg synes, de skal tage den debat i Folketinget, og jeg vil med interesse lytte til den, hvis den kommer. - Ville du ønske, at der i mandatet til medlemmerne af DR's bestyrelse lå, at de ikke måtte udtale sig om virksomheden? - Jamen, vi har jo en forretningsorden, der siger, at de ikke må, siger Jørgen Kleener. At han er træt af situationen, lægger han dog ikke skjul på. - Men det ville være synd for de resterende medlemmer, hvis bestyrelsen skulle få det eftermæle, når der reelt kun er tale om få, der står og trompeterer. På den anden side ville det også være naivt at tro, at en medievirksomhed, der er ejet af fællesskabet, ikke tiltrækker sig stor opmærksomhed omkring, hvordan den forvaltes, siger DR-formanden, der gerne vil forsvare virksomhedenn. - Man kan ikke lave robuste dokumentarprogrammer om eksempelvis magtmisbrug uden, at der vil komme uvenner ud af det. Og det er sådan, at enhver journalistisk virksomhed, og dermed også DR, vidererapporterer, at dagen i dag er anderledes end dagen i går, at sproget tales anderledes, og at folk gør tingene anderledes end i går. Og det er der nogle, der ikke kan lide, men de skal passe på ikke at forveksle budbringeren med begivenheden. Det er og vil altid være DR's skæbne, siger Jørgen Kleener.