Møn

Den farlige Møns Klint

Nationalparken Møn udspringer i de dramatiske hvide kridtklinter på det østlige Møn, der hører til Danmarks mest storslåede naturscenerier. Fra det højeste punkt på Mønt Klint, Dronningestolen på 128 meter, er der udsigt over Østersøen, og i klart vejr kan besøgende se til både Sverige og til Rügen i Tyskland. Klinten er et stykke efter danske forhold usædvanlig og råt natur, hvor skred og nedstyrtninger kan forekomme overalt, hvilket gør, at det kan være forbundet med livsfare at færdes både på klintens top og på stranden nedenfor. Miljø- og Energiministeriet ejer ca. 520 hektar af Møns Klint og områderne vest for klinten. Dertil kommer de privatejede områder under Klintholm Gods. For nylig blev det besluttet at etablere et geologi- og naturcenter på Møns Klint. Nærmere bestemt på Store Klint med et parkeringsområde, der benyttes af de 250.000-300.000 besøgende, som årligt lægger vejen forbi Møns Klint. Centret er projekteret til 100 millioner kroner, hvoraf udstillingsdelen udgør 25 mio. kr. Det er planlagt, at det nye GeoCenter skal åbne i foråret 2005. /ritzau/