EMNER

Den følsomme politiker

Jørgen Poulsen er en følsom politiker, som man som journalist kunne opleve med gråden kvælende i halsen, når man ringede til ham og spurgte til asylbørnene, som var hans hjertesag.

Jørgen Poulsen fyldte 65 lørdag 5. juli..

Jørgen Poulsen fyldte 65 lørdag 5. juli..

Men det følsomme gemyt bliver formentlig også hans endeligt på Christiansborg. DA Ny Alliance opstod i 2007 som et midterparti med en topskattefjendsk men yderst human linje lød det som et scoop, da Jørgen Poulsen meldte sig under partiet faner. Han blev i bogstaveligste forstand taget i mod med udslåede arme, og Khader, Samuelsen og Seeberg lagde ikke skjul på, at de var fuld af benovelse over, at Poulsen forlod sit højt respekterede job som mangeårig generalsekretær i Dansk Røde Kors til fordel for dem. De tre stiftere kunne også glæde sig over, at en måned før folketingsvalget kårede Berlingske Tidende Poulsen til Danmarks mest troværdige leder efter 14 år i Røde Kors – og troværdighed betyder som sagt noget i politik. Troværdighed smuldrede Jørgen Poulsen er født i Sønderjylland som husmandssøn. Familien havde ikke mange penge og Jørgen spillede fodbold i lånte støvler og blev ofte mindet om, at han ikke var samme sted i samfundets hierarki som omegnens gårdmandssønner. Jørgen Poulsen blev dog siden uddannet journalist og var i mange år fast tilknyttet Danmarks Radio, hvor hans storladne reportager som korrespondent fra blandt andet Stockholm og Washington klistrede mange til transistoren. Jobbet som journalist har formentlig også hjulpet ham mange gange i Røde Kors, hvor han satte helt nye standarder for, hvordan man får talt danskerne til lommerne for at hjælpe de nødlidende. På Christiansborg har Jørgen Poulsens gang derimod været langt fra let, og den politiske novice fik en yderst uheldig start. Kun ganske få dage efter han var flyttet ind på kontoret på Christiansborgs Ridebane kom det frem, at han havde fået et gyldent håndtryk fra Røde Kors på 750.000 kr. Hvordan kunne "Mister Nødhjælp", der i årevis kæmpede for at rejse penge til alverdens fattige, syge og krigsofre rippe Røde Kors for hundrede tusindevis af kroner. Kritikerne fortalte, at det var slet ikke overraskende. Den tidligere generalsekretær læste altid børssiderne som det første i morgenaviserne. Khader opfordrede ham til at donere pengene til velgørenhed. Poulsen sagde nej og kom til at stå i et grisk lys, der længe hængte ved. En politisk kuriositet Af journalister på Christiansborg blev han hurtigt opfattet som lidt af en kuriositet, når han ofte svarede på spørgsmål i en højtsvævende og politisk uvant jargon. Blev journalister for nærgående kunne han finde på at sige "jeg spørger da heller ikke dig, om du stadig banker konen". Han blev også flere gange skældt ud i pressen af partiledelsen i NA for at snakke for meget med hjertet og dermed i mod partiets linje. Hvilket til sidst fik Naser Khader og Anders Samuelsen til at smide ham på porten. Dråben var, at han på partiets årsmøde kaldte Dansk Folkepartis metoder for nazistiske og få uger efter talte i mod partiets EU-politik i et interview i Berlingske Tidende. Jørgen Poulsens virke i Ny Alliance blev kortvarigt. Ikke engang et år blev det til. Men selv om den følsomme politiker af og til har haft svært ved at skjule sin antiparti over for højrefløjen i dansk politik, så var han dog ganske samarbejdsvillig. "Jeg samarbejder med Gud og Fanden" sagde han få dage før valget i oktober. Og herimellem altså også Dansk Folkeparti.

Forsiden