Aalborg

Den første anholdte til karneval

Politiet har ekstra fokus på narkosalg, tissende deltagere og lommetyve

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

AALBORG:Nordjyllands Politi er klar til karneval med masser af betjente, overvågning og en helikopter i luften. Og allerede inden festlighederne er gået i gang, har politiet anholdt den første person i forbindelse med karnevallet.

En mand blev lørdag morgen taget med 15 gram kokain, som han skulle sælge videre under karnevallet. Manden blev taget af specialpatruljen, som er massivt til stede under karnevallet - blandt andet med fokus på netop narkohandlere, fortæller vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

Udover fokus på salg af narko, vil politiet slå hårdt ned på karnevalsdeltagere, der tisser andre steder end de opsatte toiletter. Vælger man at bruge en husmur som toilet, så vanker der en bøde på 1000 kroner.

Politiet har derudover også ekstra fokus på langfingrede lommetyve.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.