Den første sne

} Det vakte glad julejubel, da et forventningsfuldt barn forleden så vaskeægte, snehvide fnug dale stilfærdigt og tyst mod jorden, da hun kiggede ud af vinduet. På med vanterne, ud ad døren. Nu skulle julesneen bydes velkommen. Men, ak. Hvor trist. De svanehvide budbringere viste sig at være netop det. Undslupne dun fra et hovedpudevår, der var blevet banket lidt for heftigt på altanen under en julerengøring. Skuffelsen var klart at se i barneøjnene. Men som det lød ufortrødent fra julebarnet, da hun havde sundet sig lidt. - Pyt, der er langt til jul. Og så daler de hvide engle sikkert ned i skjul.