Den forkætrede kamp om køn

Fogh og Bendtsen har uden tvivl talt en del om kvinder de forløbne dage

De flagrende gevandter og lilla bleer fra 60'ernes kvindekamp føles usædvanligt nærværende i denne tid. Baglandet hos SF og Socialdemokraterne skriger efter at få kvinder i front. Utallige medier har udråbt folketingsvalget til kvindernes sejrsgang, selvom der faktisk kom færre kvinder ind end ved sidste valg, og Mogens Lykketoft forsikrede inden valget, at hans regering ville bestå af 50 procent kvinder. Det er med denne kvindebevågenhed i baghovedet, at Anders Fogh Rasmussen (V) og Bendt Bendtsen (K) i de forløbne dage har puslet med det nye regeringshold. Da samme øvelse var færdig i 2001, var resultatet fem kvinder ud af de 18 ministre, og det gav på puklen fra både ligestillingsfolk og opposition. Sidste år kom statsministeren så under kønspresset igen, da han blev bedt om at levere en kvindelig EU-kommissær til formand Barosso, som var under lige så stort kvindepres i EU. Afsted røg Mariann Fischer Boel, og tilbage stod en skuffet Bertel Haarder, som tørt konstaterede, at han havde sagt nej til en kønsskifteoperation - større var hans ønske om posten heller ikke. Fischer-Boels afgang udløste en rokade, hvor det lykkedes Fogh at hive hele to kvinder ind, blandt andet ved at oprette det nye Familie- og Forbrugsministerium. Nu hed balancen seks til 19. Med både Tove Fergo og Henriette Kjærs afgang, stod Fogh og Bendtsen i denne uge atter i fare for at blive udråbt som en samling kønsdiskriminerende følelseskolde habitter. Derfor var det vigtigt at sikre, at flere kvinder ikke forlod regeringen, selvom rygterne ville vide, at stolen vippede faretruende under Ulla Tørnæs. Men vupti, udviklingsministeriet er opstået igen, og Fogh undgår endnu engang at plette sit ry for at holde hånden under sine ministre, ligegyldigt hvor udskældte de er. Bendt Bendtsen kunne ikke komme uden om at erstatte Henriette Kjær med Lars Barfoed, som klart stod forrest i den konservative række til en post. Det øgede presset på Fogh for at finde en kvinde til integrationsposten, og dermed var andre oplagte kandidater, såsom politisk ordfører Jens Rohde, udelukket. Ingen tvivl om at Rikke Hvilshøj er kvalificeret, men at hendes køn også har spillet en rolle, lagde Fogh ikke selv skjul på i går: - Vi bestræber os da på at have så mange kvinder som muligt på ministerholdet, og jeg er også glad for, at Rikke Hvilshøj har villet påtage sig hvervet som integrationsminister. Kønsforskere vil hæfte sig ved, at resultatet nu er fem til 19.