Den forkerte vej

Jørgen Bing skriver i NORDJYSKE 22. december om udviklingen i den danske natur og om det store indhug, landbruget gør i samme.

Det ville i sådan en situation være rart med konkrete tal på, hvor mange flere grise, flere køer og hvor stor en udvidelse af det dyrkede areal, der er sket de seneste år, så vi ved hvad vi taler om, og det vil jeg meget gerne at du finder frem og skriver her i avisen. Nu skal jeg ikke lægge skjul på at jeg er landmand, og har et vist forhold til min mark og mine dyr, og selvom jeg synes, det var hyggeligt nok at tage mod en kalv juleaften kl 22., malke koen og give kalven mælk, så jeg kunne overholde både EU direktivet om, at jeg skal sikre kalven mælk inden den er 6 timer gammel, og mine egne etiske og faglige ambitioner (antistofferne i mælken gør at kalven forbliver sund og rask de første måneder af dens liv, virker bedre des før den får dem) så kunne jeg måske godt klare mig uden den oplevelse og uden mit landbrug. Du siger selv, at vi altid skal klemme den sidste 25 øre ud af tingene, og som kommunal politiker har du jo også en vis erfaring på det område, tænk blot på hvordan I de senere år har behandlet hele det sociale og menneskelige område med årlige besparelser. Og det på et område, hvor jeg har meget svært ved at se mulighederne for at rationalisere. Omsorg og en beskidt røv tager nu den tid, en beskidt røv tager, og her er det ellers dine egne artsfæller, det drejer sig om. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at du og dit parti skulle opleve en ganske almindelig bondegård og de mennesker og dyr, der bor her, derfor vil jeg invitere jer til at besøge os, evt sammen med NORDJYSKE, til lidt erfaringsudveksling. Jeg sad selv for nogle år siden i en gruppe, der arbejdede med nationalpark på Grenen, og vi havde faktisk en god dialog.