EMNER

Den forsigtige statsminister har valgt den ydmyge rolle

KØBENHAVN:Da Lars Løkke Rasmussen for et år siden overtog Statsministeriet, lod han sig modvilligt interviewe af Berlingske Tidende. "Jeg er ikke på jagt efter store overskrifter," advarede han journalisterne og sagde i det hele taget så lidt, at den sætning blev den sigende overskrift i avisen. I stedet for at slå fast med lange søm, at der var kommet en ny chef i Statsministeriet, valgte Lars Løkke Rasmussen den ydmyge rolle som Lille Lars fra Græsted. Analysen var, at forgængeren, Anders Fogh Rasmussen, havde været så stærk en statsminister, at Lars Løkke Rasmussen, som var svækket af bilagssager og fadølshistorier, ikke åbenlyst kunne lave om på hans politik. Der var først brug for kontinuitet, og Løkke lancerede sig selv som slideren, der vil føre Danmark trygt gennem krisen. Et år senere er Lars Løkke Rasmussen en smule bagud i meningsmålingerne, og et flertal af vælgerne tror ikke, at han kan vinde næste valg. Selvom Lars Løkke Rasmussen både har lavet en stor regeringsrokade og fortalt om sin "drøm" for Danmark, har han ikke lagt forsigtigheden bag sig. Det har flere gange rejst spørgsmålet, om Lars Løkke Rasmussen mangler handlekraft. Præget af tvister I flere perioder har Lars Løkke Rasmussens første år i Statsministeriet været præget af tvister med De Konservative, som ikke er blevet løst resolut, men har fået lov til at blokere for regeringens planer. Det gjaldt De Konservatives burkaforbud i sensommeren og efterlysningen af efterlønsreformer i januar i år. Efterlønsstriden kom på tværs af den regeringsrokade, som Løkke først gennemførte, da Søren Gade i vinterferien kastede håndklædet i ringen og sagde stop som forsvarsminister midt i den såkaldte lækagesag. Det lange tomrum gav grobund for en decideret ledelseskrise, hvor Løkkes partifæller ikke vidste, hvor regeringen skulle hen, mens kommentatorer spekulerede på, om Løkke overhovedet ville være statsminister. Krisen kulminerede under en hårdt kritiseret ferie på Tenerife, som Lars Løkke Rasmussen holdt med familien. På Venstres landsmøde i november havde Lars Løkke Rasmussen fremlagt sin politiske vision - kaldet den "danske drøm". Danmark skal blandt andet være blandt verdens rigeste lande og blandt de bedste til integration i 2020. Målene afslører en statsminister, der gerne vil samle nationen, men samtidig er de så almene og fjerne, at de er svære at være uenige om. Markant forskel Den danske drøm viser en markant forskel på Lars Løkke Rasmussen og hans forgænger. Anders Fogh Rasmussen sørgede altid for, at et stort mindretal var uenige med ham. Splittelsen i sig selv gjorde, at vælgerne vidste, hvor Fogh stod, også selvom hans holdninger skiftede ganske meget over tid. Sådan gør Lars Løkke Rasmussen ikke. Han søger balance og er glad for formuleringer om, at regeringen "går på to ben" eller har både en "hård" og en "blød" hånd. Det kan Lars Løkke Rasmussen have gode grunde til. Noget tyder på, at mange vælgere er trætte af splittelse og signalpolitik og vil have løsninger, der virker. Problemet er, at hvis en i forvejen ubeskrevet statsminister helgarderer sig, så ved vælgerne ikke, hvor de har ham. Nulvækst i velfærden På ét område har Lars Løkke Rasmussen taget en stor chance. Målet om nulvækst i velfærden og besparelser i staten fra næste år skaber en klar kant til Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt. Lars Løkke Rasmussen satser på at komme ud af kampen om økonomien som "den ansvarlige". Indtil videre tyder målingerne ikke på, at det er lykkedes. Måske fordi vælgerne har vendt sig mod skattelettelser og skattestop. Måske fordi økonomerne står i kø for at kritisere regeringens økonomiske politik. De tror simpelthen ikke på, at Løkke vil holde stand mod kravene om mere velfærd, når det kommer til stykket. Frem mod næste valg bliver det den største test på Lars Løkke Rasmussens politiske mod./ritzau/

Forsiden