Den frie købmands søn valgte bøgerne

Forfatter og bibliotekar Per Gammelgaard går på pension

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Per Gammelgaard har skrevet en lang række børnebøger, blandt andet ABCDille.

FREDERIKSHAVN:Selvbetjening contra personlig betjening.

Det var spørgsmålet. Dengang i bagbutikken hos Den Frie Købmand i Ormslev ved Aarhus. Først i 60’erne. Og er det den dag i dag på folkebiblioteket, hvor lånerne en stor del af åbningstiden må klare sig selv.

Per Gammelgaard har oplevet begge dele på nærmeste hold.

Faderens købmandsbutik lå i åben handelskrig med Brugsen, som gik over til nymodens selvbetjening. Og endte med at tage livet af Den Frie Købmand.

Selv om sønnen Per gjorde sit. Han eksperimenterede med sin egen reklameradio, OKR, Ormslev Købmandshandels Reklameradio. Indtalte små reklamespots på sin spolebåndoptager og krydrede det med Elvis og Cliff og Otto Brandenburg.

Selv om faderen påstod, at kunderne købte mere, hvis han spillede Dario Campeotto, Nina & Frederik og Raquel Rastenni.

Hele historien er beskrevet i ”Den frie købmands søn - Ormslev Saga”, Per Gammelgaards selvbiografiske roman, der udkom i 2010.

- Du kan altid blive skolelærer

Per, der er enebarn, var, til faderens store fortrydelse, ikke interesseret i ”at gå handelsvejen”. Han var til bøger, litteratur og det med selv at sætte ord sammen. Og offentliggøre det.

Grammofonbladet for eksempel. Hans første ”litterære værker” om datidens musikalske idoler. Illustreret med farvefotos fra ugebladene.

Grammofonbladet udkom i ét eksemplar, som lå til gennemsyn i købmandsbutikken.

- Kan du ikke blive andet, kan du altid blive skolelærer, sagde faderen, der ikke gav fem flade ører for sønnens boglige evner.

Selv et 13-tal i dansk ved studentereksamen udløste kun et skuldertræk hos faderen.

Guld-Harald fra Frederikshavn

Per blev bibliotekar. Uddannet i 1973 søgte han og fik jobbet på biblioteket i Frederikshavn. På Kallstorvet.

Han havde aldrig været i Frederikshavn. Det eneste han kendte til byen, var Guld-Harald, eller Bette Halle, som de sagde i Rødspættebyen om datidens fodboldgud, Harald Nielsen.

Men Per faldt hurtigt til.

Lysten til at snakke med folk har han arvet efter sin far, og som almindelig ”gulvbibliotekar” kom han med det samme i snak med de djærve frederikshavnere med den lidt hårdtslående jargon og egne meninger.

Resten af Vendsyssel lærte familien Gammelgaard at kende, når de i weekenden trillede landsdelen tyndt i en lille Fiat 600.

Digitaliseringens bagside

Frederikshavn Bibliotek flyttede fra Kallstorvet til kælderen under byens nye rådhus, betonbunkeren på det gamle baneareal, og derefter til det nye bibliotek på Rådhusøen.

Og Per flyttede med.

Nu stempler han ud, bliver pensionist og helliger sig forfatterskabet.

Men bekymringen for selvbetjeningen er der stadig.

Digitaliseringens bagside.

- Vi skal passe på ikke at digitalisere hinanden helt ud af fællesskabet. Bibliotekerne er selvbetjente hver onsdag. Jeg er bange for, det kun er første bølge.

- Det er et trist signal. Kommunen er til for borgernes skyld, og vi risikerer at få flere sure og mindre velfungerende borgere. Og hvad med den halve million danskere, der ikke er med på bølgen, spørger den 64-årige bibliotekar og forfatter. Der ser bibliotekerne som fristeder, pusterum, hvor folk kan mødes ansigt til ansigt. Og snakke sammen.

- Vi bliver tolerante af at høre om andre og snakke med andre. At mødes et demokratisk sted. Det er bibliotekets særlige ånd og atmosfære. Uden den bliver vi et mere indskrænket samfund, siger Per Gammelgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.