Den frie tanke i selvsving

TRO:Lektor Bent H. Jørgensen har (21.4.) slået til lyd for ændringer i kristendommens grundlæg-gende trosudsagn, begrundet i at et flertal p.t. ikke kan dele den tro, de udtrykker. Man må undre sig! Kan B.H.J. ikke selv høre, at det er en vej ud i tomheden, han anbefaler? Ud med kristentroens hovedstykker, siger han: Opstandelsen, Kristi to naturer, Treenigheden mellem Faderen og Sønnen i den samme Hellige Ånd o.s.v. Alt sammen noget, B.H.J. kun betragter som gamle dogmer, der er lige til brokkassen. Men han tager fejl. Bekendelserne er først og sidst bibelfortolkning, de fælles, sambindende og forpligtende fortolkninger af Det apostolske Vidnesbyrd, som vi møder det i de fire ægte evangelier. Selvfølgelig må de udlægges og præciseres løbende, som Skriften selv. Men det ændrer ikke ved, at det er disse bekendelser, der definerer det kristne udsagnsrum og derfor, hvad der med rette kan kalde sig kristent. Om et flertal så erklærer at tro noget andet, det er selvfølgelig trist. Samtidig med at det heldigvis ikke udelukker, at de kan komme til besindelse. I hvert fald ændrer det ikke noget ved det basale, ved “den gamle klippegrund”. Og det får ikke den kristne kirke til at kaste sig på maven for det, Grundtvig kaldte for “Tal-majestæten”, og som S. Kierkegaard stemte i ved sin tale om, at kristendommens Sandhed ikke er et spørgsmål om en “ballotation”, d.v.s. en folkeafstemning/flertallets mening. Under ingen omstændigheder kan kirken indlade sig på at “redde” kristendommen ved at afskaffe den! Om der så kun var ti i Danmark, der troede, hvad Gudsordet forkynder os. wwFor det her er jo basalt set ikke vores, men Guds, og var det ikke det, så var alt, hvad der foregik i kirkerne tomhed og jagt på vind, om der så var fuldt hus hver søndag. Til gengæld har vi så religionsfrihed i Danmark. Det betyder, at alle, der som B.H.J. afviser kristentroens hovedstykker og foretrækker at hente lidt både hist og her, der kan tiltale deres egne tanker og ideer, ja de mennesker har jo deres frihed til at danne deres egne religiøse samfund med lige nøjagtig det indhold, der lyster dem. F.eks., som B.H.J. nævner, et ariansk trossamfund, der ser Jesus som et stort menneske og moralsk forbillede. Selvom jeg ikke kan forstå, at det skulle være nødvendigt at danne noget nyt selskab med det indhold. Unitarerne har således i 500 år haft det program, Jehovas Vidner fornægter også Guds Treenig-hed, for slet ikke at tale om Islam, der også afviser Jesu Opstandelse, Den treenige Gud o.s.v. Og så kommer så dertil Dan Brown og hans inspiratorers skrøner samt hele den nygnostiske sværm, senest med deres Judas- “evangelium”. Bent H.Jørgensen kan således finde mange støtter til sit projekt. Og det har han sin frihed til. Men han og vi har ikke frihed til at ændre i Gudsåndens tale til slægterne gennem næsten 2000 år. Med Jesu Kristi liv, død og opstandelse for os i sit centrum. Det Ord de kristne kirker kalder til samling om, og vil blive ved med at gøre det, så længe denne verden skal bestå.