Den går ikke herr borgmester

Den går ikke, herr Borgmester. Du og dit økonomiudvalg er på galt spor, når I taler om, at I kan få en besparelse ud af at lukke kommunens børnehaver i sommerferien. Mange af institutionerne er jo i forvejen lukkede eller kører på vågeblus, og pædagogerne sendt på ferie, så det er ikke et guldæg, I der har lagt. Det er i stedet en lusket ekstrabesparelse, der bliver pålagt nogle institutioner, som i forvejen er mål for de kommunale besparelser. Vi kalder det en ekstrabesparelse, fordi I i forvejen opererer med planer om at spare fem procent på udgifterne til institutioner. Her har I tænkt jer, at besparelserne skal effektueres ved, at hver børnehave skærer ned på det ugentlige timetal for pædagogerne. Hvis børnehaverne yderligere skal spare to ugers løn hvert år per ansat, kan vi naturligvis ikke gøre det i sommerferien. Så er vi nødt til at sprede besparelsen ud over hele året. Eller vil kommunen sende pædagogerne på dagpenge to uger hvert år i sommerperioden? Det kunne være en interessant tanke og formentlig i vild modstrid med alle regler i dette land. Det er en besparelse, der er så fortænkt, at I er nødt til at ryste hovedet og tænke igen kære byrødder. Dette er i hvert fald for kreativ.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...