Den gamle færge sættes til salg

Kommunerne har ingen idé om, hvad færgen kan indbringe

EMNER 26. september 2005 06:00

HVALPSUND: Omkring 1. februar sejler M/F Hvalpsund sin sidste tur mellem Sundsøre og Hvalpsund. Hvad den derefter skal bruges til, afhænger af hvem der vil købe den. Bestyrelsen for Hvalpsund-Sundsøre Færgefart besluttede på et møde fredag eftermiddag at avertere færgen til salg inden for nærmeste fremtid. Det bliver i form at et udbud, hvor bestyrelsen forbeholder sig ret til at forkaste alle tilbud, hvis de ikke er høje nok. - Det er utroligt svært at vurdere, hvor meget den er værd. Måske er der en kommune, der har en ældre færge, og som godt kan bruge den her i en periode. Vi har også fået nogle telefoniske henvendelser fra folk, der gerne vil anvende den som husbåd. Men om det er seriøst, er ikke til at vide, siger Palle Jensen, Farsø, der er formand for færgebestyrelsen. Den nye færge skal efter planen sættes i drift fra 18. marts 2006. Et udvalg er i gang med at forberede en indvielsesfest, som er planlagt til at foregå 8. april.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...