Den generøse luder

Johanna (Orsi Tóth) - en ung stofmisbruger, som kurerer de syge gennem at skænke dem uselvisk kærlighed. Still fra filmen.

Johanna (Orsi Tóth) - en ung stofmisbruger, som kurerer de syge gennem at skænke dem uselvisk kærlighed. Still fra filmen.

FILM ”Johanna” # # # ¤ ¤ ¤ Det her er operafilm på en helt anden måde, end vi er vant til at se og høre. I stedet for kendte klassikere peppet op med storladne scenarier og prægtige kostymer, er der her tale om nyskreven musik, og scenen er sat på et uhyggeligt og nedslidt hospital. Her bliver narkoluderen Johanna (Orsi Tóth) reddet fra døden efter at have taget en overdosis morfin, og stedets unge, forelskede læge sørger for, at hun ikke bliver sat på gaden, men får arbejde som sygeplejerske. Luderen opdager ved et tilfælde, at hun ved at skænke de mandlige patienter ”den lille død”, som Hemingway så poetisk kaldte samlejet, kan redde liv. Bagefter er de syge nemlig mirakuløst og uforklarligt helbredt. Dramaet er fyldt med kristne undertoner og paralleller á la den klassiske Jeanne d"Arc-historie og handler i essensen om barmhjertighedsgerningens og kærlighedens styrke. Den uendelige godheds sejr over sygdommen. Set på denne måde er det en meget smuk film. Spørgsmålet er, om filmen også er egentlig vellykket. Tja. Den vil i det mindste være en ganske anderledes og grænseoverskridende oplevelse for de, som kan lide opera. Det teatralske og melodramatiske drama bliver her sunget på baggrund af sengeliggende mandlig elendighed og neonoplyste underjordiske kældergange. - Kære morfin, du kan gøre mig lykkelig. Kom kære åre, lad nålen finde dig, er ikke lige sanglinjer, vi er vant til at høre fra en operasangers mund. Det er såmænd flot sunget, men den musikalske side er lige så forvirret og disharmonisk, som de omgivelser, hvori martyrhistorien udspiller sig. Skuespillet er stedvis lige så opstyltet teatralsk. Skønt hovedpersonen - den spinkle, næsten afpillede Orsi Tóth, skiftevis grim og køn, altid spiller overbevisende, som den uskyldsrene, der følger sit kærlighedskald. Anderledes og bevægende, men også lidt omstændig og langtrukken. Også fordi den musikalske side ikke overbeviser med samme kraft som selve dramaet. Bent Stenbakken[LF @Byli.9.e-mail:bent.stenbakken@nordjyske.dk @Brød.9.: [ ”Johanna” Ungarn, 2005. Instr.: Kornél Mundruczó. En time, 23 min. Till. o. 15 år (uden faglig begrundelse) Biffen, Aalborg.