Den glemte hedvin

Madeira er noget, man drikker på ferie

Af en eller anden grund kan den gode ferieoplevelse fra Madeira ikke overføres til den daglige husholdning. Rigtig mange kommer hjem fra den portugisiske ferieø med gode minder om det glas hedvin, som blev drukket før middagen eller til desserten. Man skal jo prøve de lokale produkter. Men derfra til selv at købe en flaske madeira er der langt. En del af årsagen har været, at vi i en periode ikke rigtigt har kunnet få en fornuftig kvalitet til fornuftige penge. Det problem er heldigvis overstået, selv om den ret lave omsætning af flasker naturligvis kan ses på prisskiltet. Omkostningerne ved at sælge madeira er forholdsvis høj sammenlignet med vin, der sælger det ene lastbiltræk efter det andet. Den ekstraudgift på en halv snes kroner bør ikke afskrække nogen. Det største problem er nok, at vi har vænnet os fra den type vin. Portvinen har klaret sig pænt. Der er næste kultstatus i de største vine, og de lidt mindre vine har et særdeles godt forhold mellem pris og kvalitet, ikke mindst fordi et par firmaer har lavet aggressiv markedsføring. Sådan er det ikke gået med hverken sherry eller madeira, selv om der er god brug for dem i kombinationen med mad. Specielt i den kolde del af året, hvor der spises mange supper. Ikke ret mange bordvine passer til varm suppe. Det er meget lettere at finde en hedvin - vi har bare glemt, at de eksisterer. Alkoholprocenterne, som ligger mellem 15 og 20, behøver man efterhånden ikke længere at tænke så meget over. Der kan alligevel ikke køres hjem efter de to første glas, for de meste bordvin er i dag på mere end 13 procent alkohol, og det er ikke ualmindeligt med 14,5 procent i almindelig vin. Fire hovedtyper Der findes fire hovedtyper på Madeira, der alle har fået navn efter de druer, som er de vigtigste ved fremstillingen: sercial, verdelhol, bual og malmsey. Den første er den tørreste og lyseste, mens malmsey er den mørkeste og sødeste. Der er altså valgmuligheder. Det er der også i alder. I de bedre kvaliteter er den altid markeret på flasken. 5 års er langt den største i volumen. Det skyldes naturligvis prisen. I et supermarked kan man finde f.eks. Henriques & Henriques 5 års i en af de fire variationer til omkring 60 kr. Vil man op i 10 års, 15 års eller endnu højere, skal man i specialforretningerne. 10 års koster f.eks. 190 kr. hos Sigurd Müller Vinhandel i Aalborg. 15 års koster 245 kr. Madeira kan lagre med fordel i mange, mange år. Vinen er utrolig stabil. Jeg har hos Henriques & Henriques på Madeira smagt vin, som var 150 år gammel. Det var stort og flot og helt rent - modent, men ikke gammelt. Så gamle flakser er ikke let at få fat i Danmark, men man kan umiddelbart gå i forretningen og købe f.eks. en 1954, altså en 50 år gammel vin, for knap 2000 kr. Skabt til transport Lige som portvin er madeira skabt til at blive transporteret. Oprindelig var vinen bare, hvad vi i dag ville kalde en stærk bordvin. Man ved, at der har været en veletableret vinindustri på øen i 1500-tallet, og den havde interesse for de efterhånden mange skibe, som provianterede på øen 750 km. ud for den nordvestafrikanske kyst. Vinen kunne imidlertid ikke holde til de lange sejlture. Derfor tilsatte man sprit for at stabilisere. Undervejs blev vinen påvirker af varmen, og den blev iltet, fordi fadene ikke var lufttætte, og så havde man den madeira, vi kender i dag. Det er naturligvis for besværligt at sende vinen verden rundt for at få den varmet og iltet. De billigste typer hældes i store tanke og varmes op til 40-50 grader ved hjælp af damp i mindst tre måneder. Lidt finere vin opbevares i 600 liters træfade, som ligger i 30-40 grader varme rum - ofte i nærheden af de store opvarmede tanke - i op til et år, inden lagringen fortsætter under normale temperaturforhold. De bliver ofte til 10 og 15 års vine. De bedste madeiraer ligger på fade oppe under lofterne i vinfirmaernes huse. De kan ligge op til 100 år, inden de aftappes. Den slags er naturligvis dyrt, og mængderne er meget begrænsede. Madeira er en af de mest stabile vine, vi har. Derfor kan det være en fordel at opbevare den stående. Syren i vinen kan angribe propperne, som bliver møre og må udskiftes. Til gengæld angriber luftens ilt stort set ikke vinen. Den er nemlig gennem fremstillingsprocessen blevet iltet så meget, at den er ret upåvirkelig. Man kan sagtes åbne en flaske og drikke af den det næste halve år, uden den bliver ødelagt - den største risiko er, at den bliver tom.