Den globale udfordring

Danske arbejdere har ikke en kinamands chance - hvis alt andet var lige

En timeløn på en femmer. Det er hvad den danske industriarbejder er oppe imod. Primitivt sagt. Så lav er lønnen for den kvindelige fabriksarbejder i Indien, på Filippinerne endnu mindre. I Polen er den mere end det dobbelte, men stadig lav. 12 procent af den danske kollegas løn. Ja mindre endnu, for hun arbejder flere timer. Oplysningerne i denne grafik har vi fra den seneste rapport fra Det Økonomiske Råds formandsskab, "vismændene", som har lånt den fra Union Bank of Switzerland. Studér tallene en gang. Lodret og vandret. Så har man billedet af to potentielle konflikter: mellem rige og fattige lande, og i de fattige lande internt - mellem folkets udbyttede flertal og de øvre klasser. Den grundtvigske retfærdighedsmodel "få har for meget, færre for lidt" er ikke gældende globalt, ses det. Brugte danske virksomhedsledere alene denne tabel til at tage bestik efter, ville han straks være nødt til at fyre sine danske ansatte og flytte hele biksen til Fjernøsten, og tilbage i Danmark ville kun være job, der vanskeligt lader sig outsource. Vi ville bogstaveligt talt skulle leve af at adminsitrere, underholde og undervise hinanden. Klippe hinanden, kort sagt, hvad der efter klassisk økonomisk lærdom ikke skulle være muligt. Alt andet er ikke lige Alt andet lige. Men alt er ikke lige. Vismændene sætter i den seneste rapport focus på outsourcing. De påpeger, at lønforskelle kun giver kun et statisk billede af fordelene ved at flytte job til Indien, Kina, Østeuropa og andre lavtlønslande. Der kan allerede konstateres store lønstigninger i en række af disse lande, særligt i Kina. Lønnen for en ingeniør i Kina er således i perioden 1997-2003 steget fra 3400 til 12.100 dollar om året, påpeger vismændene. Udviklingen hos i den brede befolkning fremgår ikke, men strejker og social uro afspejler en klar forventning om at få del i velstandsstigningen. At der går danske arbejdspladser tabt som følge af udflytning af produktion, ved man alt for godt i denne landsdel. Flextronics med tabet af 1100 arbejdspladser bl.a. til Ungarn er skoleeksemplet. Men det er ikke nyt. Tilbage i 70-erne opleve borgerne i Hjørring, hvordan den amerikanske cowboybuksefabrik Lee Cooper (med egnsudviklingsstøtte) åbnede en fabrik i Hjørring og efter få år flyttede den til Irland, fordi dét nu gav aktionærerne bedre afkast. Det kostede nogle hundrede kvinder jobbet. 5000-25.000 job tabt Men det går stærkere nu, uden at der er nogen klar opgørelse. Vismændene refererer flere undersøgelser: Dagbladet Børsen vurderede i år ud fra en gennemgang af egne artikler over et år, at tabet af danske arbejdspladser på grund af udflytning ligger på mindst 5000 personer om året. Det er på linje med vurderingen fra regeringens tænketank Fremtidens Vækst. Den bygger bl.a. på amerikanske undersøgelser, der tyder på, at outsourcing kan forklare to pct. af alle jobnedlæggelser. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af ITEK og Dansk Industri i år når også til det resultat, at udflytning ikke medfører noget voldsomt tab af arbejdspladser, selvom halvdelen af de spurgte faktisk har flyttet produktion ud indenfor de seneste tre år. De virksomheder, der outsourcer, kan nemlig bevare niveauet for produktionen i Danmark. Men der blive i høj grad tale om andre typer job i Danmark, så målt i menneskeskæbner kan det blive dramatisk nok. Fremtiden er mere dyster, hvis Innovationsrådet og ugebrevet Mandag Morgen har ret i sin rapport: "virksomhederne vil i et hidtil uset omfang flytte produktioner og job til andre dele af verden som led i en global arbejdsdelingsproces", hedder det i rapporten, som skønner, at op til 200.000 job kan forsvinde i løbet af resten af dette årti . Det er 25.000 om året. Det skal dog ses i relation til at der hvert år i øvrigt nedlægges 260.000 job. Vismændenes svar på denne udfordring ligger på linje med regeringens og hele Folketingets: uddannelse, opkvalificering, efteuddannelse.