Den gode journalistik overlever

Dagbladene går et hårdt tiår i møde, men takket været store forandringer og støtte fra staten vil de danske bladhuse stå stærkt i 2020 og journalistikken vil være blevet bedre. Det forudser fremtrædende mediemennesker i bogen "Tilbageblik fra 202

I 2020 kan danskerne glæde sig over, at den professionelle journalistik har overlevet og oven i købet er blevet bedre, end den er i dag. Det er hovedkonklusionen i bogen "Tilbageblik fra 2020", hvori 12 mediemennesker ser tilbage på udviklingen fra nu til da. Udgangspunktet for bogen er en omsiggribende frygt for - og profetier om - at journalistik og journalistisk nyhedsdækning i fremtiden vil blive afløst af, hvad man kan søge sig frem til på internettet af mere eller mindre troværdigt indhold. Gratis vel at mærke. Sådan går det ikke. Det er bogens bidragydere enige om, men de er også enige om, at medielandskabet i 2020 er ganske anderledes end dagens. Det skyldes ikke kun, at ingen kan forudse den teknologiske udvikling i 2010'erne. Det skyldes også, at der skal gennemføres en række nødvendige forandringer for at spådommen skal blive til virkelighed. EU griber ind Journalist Lasse Jensen, en af de store skikkelser i dansk presse og manden bag P1-udsendelsen "Mennesker og Medier", tager afsæt i et 2010, hvor journalistikken er i "fundamental krise". Først og fremmest fordi den er blevet en vare, men også fordi journalisterne skal bruge deres kræfter på meget andet end journalistik - for eksempel at beherske nye teknologier - hvilket blandt andet betyder, at de er lette at påvirke for spindoktorer og pr-folk. Udviklingen løber så skævt, at EU ved årsskiftet 2015/16 erkender, at medierne og ikke mindst journalistikken er for alvorlig en sag til, at den kan overlades til markedskræfterne. Det fører til en dansk mediepakke, som tilfører dansk presse betydelige økonomiske midler og som indebærer oprettelsen af Journalistikfonden, der skal sikre, at der bliver bedrevet journalistik på de enkelte medier. Ordentlig journalistik. Styrket lokal dækning Den slags bliver der bedre råd til, efter at det danske mediebillede så at sige bliver to-strenget, delt mellem to ejerkredse, hvilket for NORDJYSKE Stiftstidendes vedkommende - tror altså Lasse Jensen - betyder en indlemmelse i JP/Politiken og en navneændring til Morgenavisen Nordjylland, der arbejder sammen med morgenaviserne Fyn og Aarhus. - Der var rasende protester, men efter en lidt kaotisk periode er tendensen nu tydelig, siger Lasse Jensen i 2020, hvor han også ser, at det har medført en styrket dækning af regional og lokal kultur, politik og erhvervsliv. Han tror også, at den omtalte mediepakke betyder, at der ikke bliver færre journalister, men at de oven i købet blevet bedre uddannede. I 2020 har alle nye journalister en kandidatuddannelse. En fatal fejltagelse Pudsigt nok bliver journalisterne samtidig billigere i drift som følge af, hvad medieforsker Anker Brink Lund kalder den intelligente downsizing, som mediebranchen gennemfører i bestræbelserne på at finde nye forretningsmodeller. Den udfordring bliver ifølge medieforskeren størst for provinsdagbladene, som "valgte at tage høje priser for papiravisen og samtidig forære avisindholdet væk på deres hjemmeside". Sent, forudser han, vil ejerne indse, at vejen til overlevelse går gennem fusion med én af de to hovedstadsaviser. Problematikken optager også Erik Rasmussen, mangeårig chefredaktør for dagbladet Børsen og siden 1989 udgiver og chefredaktør for Huset Mandag Morgen. Han kalder det, at dagbladene har gjort nyheder gratis for "en fatal og kostbar fejltagelse", og oven i de vanskeligheder, dét har betydet, lægger han et pres fra medie-NGO'er, der via internettet kæmper for et totalt åbent samfund. Altså uafhængige organisationer som WikiLeaks, der offentliggør dokumenter, som myndigheder vil holde hemmelige. Tilbage til basis For at overleve bliver bladhusene tvunget til at finde ud af, hvad deres styrker er, efter at de har erkendt, at de ikke udelukkende kan leve af at sælge dagblade og at forære nyheder væk på nettet. Udgangspunktet er, at dagbladene har stærke brands, loyale læsergrupper (i særdeleshed i forhold til netbrugere) og medarbejdere, der kan præstere analytisk journalistik. Og i fremtiden bliver der, skriver Erik Rasmussen, "behov for seriøs, analyserende journalistik, behov for en dybere forståelse af kompleksiteten i samfundet og behov for at blive navigeret igennem en stadig mere uoverskuelig og uigennemskuelig verden". Øvelsen for bladhusene er at finde andre kanaler at levere - og sælge - journalistikken ad. Det indebærer ifølge Erik Rasmussen, at de må arbejde på flere medieplatforme, sådan som NORDJYSKE Medier i øvrigt allerede i dag har gjort længe. Et skævere Danmark Samtidig må bladhusene se på deres loyale læsere som kunder med forskellige behov. En imødekommelse af disse behov betyder et endeligt opgør med den tankegang, der ligger bag omnibusavisen - den brede avis, der rammer flest muligt læsere med flest mulige budskaber. I stedet vinder nicheaviser - og andre medier, der henvender sig til smallere målgrupper - frem, mener Erik Rasmussen, som tiltror bladhusene, at de magter at gennemgå den nødvendige forandring. - Det skyldes især, at det lykkes bladhusene at opfange et stemningsskift hos store befolkningsgrupper - et stemningsskift, der handler om behov for fordybelse og et opgør med øjeblikssamfundet, hvor alt skulle opfattes på få sekunder og videreformidles på få minutter. Farvel papir Journalist og samfundsdebattør Lars Olsen ser også, at omnibusavisen dør og at niche-medier vokser frem. Han peger imidlertid på, at det får en samfundsmæssig konsekvens. Lars Olsen er optaget af at påvise en øget polarisering af samfundet i disse år og tror, at den udvikling fortsætter. Allerede i dag ser han en tendens til, at journalister ikke har øje for den del af samfundet, der ligger uden for deres egen, og han frygter, at tendensen kun bliver stærkere i et samfund med en øget afstand mellem storbyernes højere middelklasse og "et usynligt Danmark", hvor stadig flere falder udenfor og ikke deltager i demokratiet. Lars Olsen ser et mediemønster, som han ikke bryder sig om: eksklusive kvalitetstilbud for de få - og alt for meget "brød og skuespil" til de mange. Nordjysk jubilæum Måske får Lars Olsen uventet hjælp på det område. Anker Brink Lund forudser nemlig, at Journalistforbundet under indtryk af de vanskelige tider og med tanker på typograffagets kranke skæbne "vælger faget frem for jobbene". Altså accepterer, at "bemanding og aflønning gradvist bringes i bedre overensstemmelse med markedsforholdene". Nogen vil med henvisning til virkeligheden kunne hævde, at den øvelse allerede har været i gang længe. Det gælder også andre af de udviklingstræk, der beskrives i bogen, men én uomgængelighed lader endnu vente på sig, nemlig afskeden med det omdelte dagblad. Stiftstidende i Aarhus har leget med tanken, men lod det blive dér, men ifølge Anker Brink Lund vil kun avislæsere i hovedstadsområdet i 2020 kunne få bragt en avis hver dag, mens man i provinsen må hente sit dagblad elektronisk eller nøjes med at få en avis i nogle af ugens dage. NORDJYSKE består Inden 2020 har NORDJYSKE Medier haft 250 års jubilæum. Det sker i 2017, og chefredaktør Per Lyngby erklærede sig i 2008 sikker på, at der også til den tid vil være en papiravis i Nordjylland, fordi I, vores læsere, fortsat vil efterspørge det. Han forsikrede samtidig, at NORDJYSKE vil følge med den teknologiske udvikling, og så med længsel hen til, at man for alvor gør sig fri af kabler, "for så er distributionsmulighederne flere, end det kan forudsiges". Per Lyngby sagde ved den lejlighed også, at ingen havde forudset det foregående tiårs udvikling, men han udtrykte stor tiltro til, at der også i 2017 vil være stort behov for redigerede oplysninger - altså journalistik - og hans tro på papiravisen hang i øvrigt også sammen med, at han spår nicheaviserne længst fremtid på papir. - Og en niche kan også være geografisk, siger Per Lyngby og smilede: - Vi vil også om ni år være dem, der har flest korrespondenter i Nordjylland. I verdenseliten I dag ser han ikke nogen forhindringer for at spådommene vil gå i opfyldelse. Han lægger oveni, at NORDJYSKE også til den tid stadig vil være selvstændig og uafhængig. Han står nemlig i spidsen for, hvad han kalder en frontløber blandt innovative medievirksomheder. - Dér er vi i verdenseliten, siger Per Lyngby, der ser tre nødvendige faktorer for fremtidig medievirksomhed, som alle er til stede for NORDJYSKE Medier. At man har kapital til rådighed, så man kan udvikle sig. At man kan bidrage med den publicistiske kvalitet og den mangfoldighed, som der er bred politisk enighed om i Danmark. Og at man kan levere sin journalistik uden at være afhængig af en bestemt mediemæssig platform. - Vi vil ikke bare følge den teknologiske udvikling, vi vil også påvirke den, siger Per Lyngby, der samtidig er bevidst om de udfordringer, der peges på i "Tilbageblik fra 2020" - ikke mindst at levere journalistik på nettet i en kvalitet, som brugerne vil betale for. De skræmmer ham ikke. Derimod siger han: - De mediebehov, der skal opfyldes i Nordjylland i fremtiden, skal vi nok opfylde. Frihed for de lokale Per Lyngby er i øvrigt chef for et overskudsgivende og medieintegreret mediehus og falder derfor ikke ind under den kategori, som Anker Brink Lund skriver om i det følgende, men derfor må slutkonklusionen jo godt komme til at gælde også NORDJYSKE Medier. Medieforskeren har netop beskrevet den omtalte todeling af ejerforholdet i dansk presse og fortsætter: - Vejen hertil var brolagt med revirkampe, gråd og tænders gnidsel. Især lokale bladbestyrelser foretrak at drive et underskudsgivende og journalistisk nødlidende dagblad videre, helt indtil den sidste betalende abonnent klappede kistelåget i - frem for at fusionere frivilligt med en københavner. Man da alternativet mange steder var konkurs, kom bestyrelser og chefredaktioner langt om længe til besindelse, og nu går det fremad for de lokale mediehuse i det ganske land, skriver Anker Brink Lund om 2020, hvor journalister tilmed, skriver han, ikke længere vil blive målt på kvantitet, men på kvalitet.