EMNER

Den grimme ælling flyver

I begyndelsen grinede man af den, men nu kopieres den problemorienterede undervisning

AALBORG:For 30 år siden grinede de fleste af den, men nu kommer eksperter rejsende fra nær og fjern, for at lære mere om den. De studerende føler, de lærer af den, og erhvervslivet giver dem ret. Det er den problembaserede undervisning og eksamensform, som nærmest er synonym med Aalborg Universitet, vi taler om, og her 30 år efter metoden blev indført i Aalborg, er der ikke ret mange, som griner længere. Når kandidaterne kommer ud i den virkelige verden, er de allerede skolede i at kende deres særlige evner i forhold til andre, og i nutidens virksomheder arbejdes der ofte i teams, hvor forskellige kompetencer er vigtige. Men i Aalborg sætter man sig ikke i rundkreds og klapper hinanden på ryggen - metoden evalueres og udvikles hele tiden. Lone Krogh er leder af Institut for Læring ved Aalborg Universitet, og har forsket i den projektpædagogiske metode, som alle strukturer på universitetet er bygget op omkring. At universitetet har valgt netop denne pædagogik betyder anderledes vilkår for både studerende og undervisere - og de kan være til både fordel og ulempe for begge parter. - De studerende skal lære, hvordan man arbejder her, og samtidig skal underviserne trænes i at vejlede på den rigtige måde, forklarer Lone Krogh og understreger, at det tager tid at vænne sig til metoden. - Vores studerende kommer typisk fra gymnasiet, hvor de har været vant til en helt anden måde at arbejde på. Når de begynder her, skal de pludselig selv tage ansvar for deres egen læring. De skal selv søge viden, og sørge for at samarbejdet i gruppen fungerer, og at de alle bliver klar til den fælles eksamen. Derfor er det vigtigt at forberede dem godt på arbejdsformen, forklarer hun. Den danner nemlig grundlaget for de studerendes læring. - Læringsprocessen foregår i grupperne, og dermed bliver det en forudsætning, at samarbejdet fungerer, siger Lone Krogh, der mener at alene gruppedannelsen kan være hård kost for de studerende. Men den hårde måde er ofte den bedste, når det handler om at forberede sig på den virkelige verden. Skriften på væggen - Gruppedannelsen er benhård, for det handler om at blive valgt til eller fra af sine kammerater. På den anden side forbereder processen vores studerende på at komme ud i virkeligheden, som er ligeså hård. Her handler det nemlig også om at kunne læse skriften på væggen i forhold til sine kolleger, siger Lone Krogh, som selv har studeret i Aalborg og derfor har gjort egne erfaringer med den hårde gruppedannelse. Og erhvervslivet værdsætter de kompetencer, gruppearbejdet og eksamensformen giver. - De studerende finder ud af, hvor deres specielle kompetencer ligger i en gruppe, og det kan de bruge på arbejdspladser, hvor det også er vigtigt at have medarbejdere med forskellige styrker, siger Lone Krogh, og hvis grupperne fungerer godt, er der ifølge centerlederen mange fordele at høste. - Jeg kan se flere fordele end ulemper ved metoden. De studerende får lov til at arbejde med projekter, de selv vælger, fordi de synes, de er spændende. Det kan selvfølgelig have den omkostning, at de ikke får så dyb indsigt i de enkelte fag, som man måske gør på andre universiteter, men til gengæld arbejder de hele tiden med små forskningsprojekter som ofte er tværfaglige, siger hun. Der er ifølge Lone Krogh også mange sociale fordele ved den problemorienterede undervisning. - Man står til ansvar for hinanden i gruppen samtidig med at der ofte er streng, intern justits. Derudover er man også nødt til at kunne give hinanden plads - for eksempel i en eksamenssituation, siger hun. På Aalborg Universitet arbejder man hele tiden med at udvikle den problembaserede læring, og med Institut for Læring sørger man for at beholde fokus på undervisningsformen. - Det er forskelligt hvor meget fokus, der er på selve læringsprocessen, men vi mener, det er vigtigt at blive ved med at udvikle den, siger Lone Krogh.