Film

Den grønne helt

"Green Lantern"

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er masser af scener med masser af grønt lys i "Green Lantern".

Hal (Ryan Reynolds) er testpilot. En dygtig testpilot, men også en døgenigt. Uansvarlig. Lever i nuet. Kæk og kæphøj. Overfladisk. Og pludselig en dag bliver han opslugt af en grøn sæbeboble, som fører ham hen til et fjernt mosehul, hvor der ligger en alien - et rumvæsen - som er forulykket med sit skib og som ligger for døden. Her får han en ring. Eller rettere: Ringen har udvalgt Hal blandt alle jordens levende skabninger, fordi han er i besiddelse af stort mod, frygtløshed og andre gode sager. Og det trods et elendigt cv. Ringen betyder, at Hal bliver optaget i Green Lantern Corps. Han er én blandt 3600 vogtere, der passer på hele universet. Og det ender naturligvis med, at Hal skal frelse os alle fra en grusom skæbne. Tjah - sådan et plot ligner noget, vi har set en million milliarder gange før. Her er det så garneret med masser af farverige effekter, effektive slagsmål og hårdtslående action. Altså ting der kan skræmme enhver garvet filmanmelder, der hellere vil se en uforståelig, albansk film om gedehyrder under første verdenskrig. Men det fungerer. Filmen er fortalt med stor patos, men også med stor fortælleglæde. Det er på mange måder en storslået episk fortælling med plads til store følelser. Både de gode og de onde. Og alting er fortalt i et godt tempo. Ikke for hurtigt, ikke for langsomt. Filmen er tillige spækket med masser af tegnefilmsagtige rumscener - og det er farverigt og flot lavet. Skuespillet er i orden uden at være prangende. Dette er rendyrket, uforpligtende underholdning uden dikkedarer for folk, der ikke er bange for at komme med en tur ud i rummet, når de skal se film. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Green lantern" Instruktion: Martin Campbell 1 time og 54 minutter, tilladt fra 11 år Danmarkspremiere.