EMNER

Den hurtigste dvd-brænder

* FOTO10 - (dvd-drev - INGEN BILLEDTEKST) *

* FOTO10 - (dvd-drev - INGEN BILLEDTEKST) *

Når pc-nørder køber dvd-drev, falder valget ofte på det belgiske mærke Plextor. Og den model, vi her har fat i, viser hvorfor. PX-760A er nemlig verdens hurtigste dvd-brænder. Hvor andre kvikke brændere praler med "16x" - altså op til 16 gange normal dvd-hastighed - snurrer dette drev med helt op til "18x". Hermed kan en almindelig dvd fyldes på cirka fem et halvt minut, mens de rummelige (og kostbare) DL-plader brændes på godt 13 minutter. I vores uvidenskabelige forsøg var PX-760A op mod et halvt minut kvikkere end den gamle brænder. Drevet er dog ret kræsent med pladerne, så i mange tilfælde er gevinsten kun teoretisk. Men glæden ved, at ens dvd-drev er (lidt) hurtigere end alle de andres, er selvfølgelig ægte nok. Plextor 760A er set til 653 kr. (www.edbpriser.dk). Mere information: kortlink.dk/2qax.