Den italienske skønhed

Alfa GT lokker med smækre linier, fremragende køreegenskaber og sprød 165 hestes motor

Bare linierne på den bil frister en bilelsker over evne. Smuk som få er Alfa GT. Og den kører som end drøm. Så mit hjerte, hvad vil du mere? Tja, det skulle da lige være lidt flere muskler. Selv om man næsten ikke vover at bede om det, når sportscoupeen Alfa GT nu er udstyret med en glimrende 165 hestes 2,0 liters maskine. Men nu magede det sig faktisk så, at jeg kort efter test-samværet med GT'en havde fornøjelsen af at prøve Alfa 147 GTA med en særdeles heftig og spændende V6'er på 240 hk, og, ja, så begyndte jeg faktisk at drømme at prøve GT'en med dette maskineri. Det ville givet have været endnu sjovere, selv om dagene i selskab med GT'en bestemt ikke var kedelige. To motorstørrelser Men med dens toptrimmede undervogn magter den snildt endnu flere kræfter end testbilens 165 hk, og man kan også mod en klækkelig merpris på ca. 70.000 kr. få Alfa GT med den rå 240 hestes V6-motor. Til gengæld lyder den 2,0 liters fire cylindrede mere kultiveret, og så høvler den heller ikke i den grad benzin i sig som V6'er, hvad dog nok betyder mindre, dersom man har råd til den italienske skønhed, Alfa GT. 486.000 kr. koster den i den "skrabede" udgave uden racer-automatgearet Selespeed. Det sad testbilen, hvilket forhøjer prisen til 546.000 kr. - men er også en fornøjelse af bruge. Lynhurtigt og blødt skifter man gear, hvilket dels kan ske med en rap lille gearstang eller knapper anbragt ved ratkransen i stil med racerbiler. Knivskarp styring Helt som sådan kører GT'en men sportslig og inspirerende i sin opførsel er Alfaen. Knivskarp styring og en undervogn, der holder bilen i flot balance, hvad man end byder den. Og måtte man blive overmodig og presse den til det urimelige, ja så træder bilens medfødte ESP-system i aktion. Det kan dog ikke som i visse andre biler frakobles, men til beroligelse for folk med hang til sportslig kørsel, så begynder antiudskridnings-systemet først sit virke, når bilen presses voldsomt. Trods sin sportsligt afstemte undervogn, byder GT'en på en overraskende behagelig fremfærd. Nok mærkes vejens ujævnheder men ikke på en ubehagelig måde. Støjniveauet er også klædeligt lavt - i modsætning til eksempelvis førnævnte Alfa 147 GTA - og pladsen i kabinen rækker faktisk til fire voksne, dersom folkene i forsæderne ikke er for langbenede og bagsædepassagererne er villige til at dukke nakken lidt. Dertil kommer et overraskende rummeligt bagagerum med en kapacitet på 320 liter. Plads er der derimod ikke i de formstøbte forsæder. Deres høje ryglæn giver glimrende støtte men siddehynden er urimelig smal, så man sidder halvvejs oppe på side-vulsterne. Det generer især på de lange stræk, og et par andre skønhedspletter - set med førerbriller - er reflekser i instrumenternes glas samt for små sidespejle. Sidstnævnte er uden tvivl udtryk for sandheden af den gamle cliche: "Skønheden har sin pris". Bertone, der har slået stregerne til den smukke GT, har tænkt mere på form og stil end sikkerhed. Men i bytrafik ville det nu være rart med lidt større spejle - også fordi udsynet bagud ikke er noget at skrive hjem om.