Den "kære" landbrugsstøtte

Landbrugsstøtte er et af de mest kontroversielle områder i EU. Hvert år bruges der i alt cirka 58 milliarder euro på økonomisk støtte til landmænd, eksportstøtteordninger til virksomheder og udvikling af landdistrikter.

På Kanten
Ole Christensen
Landbrugspolitik 18. oktober 2011 06:00

Lande som Sverige, Danmark, Storbritannien og Holland på tværs af partiskel ser gerne, at man påbegynder en afvikling af landbrugsstøtten. Syd- og østeuropæerne er til gengæld glade for støtten og vil allerhelst have mere af samme slags. Selvom målsætningerne med landbrugspolitikken blandt andet er at udvikle Europas landdistrikter og sikre forbrugere kvalitetsprodukter, er politikken ofte kritiseret for at føre store summer penge direkte ned i lommerne på landmænd og virksomheder, der producerer fødevarer. Det fører nogle gange til økonomisk dårlige løsninger. I mange tilfælde holder støtten ineffektive landbrug i live, der ikke tilskyndes til at ruste sig mod konkurrence. Endvidere har landbrugsstøtten mere vidtrækkende konsekvenser for lande uden for EU. For ved at understøtte og subsidiere de europæiske landmænds bedrifter og virksomheder skabes der samtidig en ulige konkurrence i forhold til landbrugsprodukter fra fattige tredjelande, som ofte må finde andre markeder end EU at afsætte deres produkter på. Trods disse negative konsekvenser af den fælles landbrugspolitik kæmper store landbrugsinteresser med næb og kløer for at holde fast i hver en euro af støtte, og flere forsøg på at omstrukturere landbrugsstøtten har slået fejl. For nylig kom Europa-Kommissionen med en reform af den omstridte fælles landbrugspolitik. Reformen - der gennemføres fra slutningen af 2013 og løber frem til 2020 - har som målsætning at gøre landbruget mere økonomisk og økologisk konkurrencedygtigt. Selvom det er beklageligt, at der ikke skæres i budgettet, velkommer jeg reformens omprioritering af ressourcer, så landbrugspolitikken bliver mere grøn og mere fair. Fra 2013 vil 30 pct. af den direkte støtte til landmænd således blive gjort afhængig af tre grønne miljøkriterier. Kriterierne indebærer, at landmændene undlader at pløje fem procent af deres jord, at de dyrker syv procent økologisk, og at de har mindst tre afgrøder i deres produktion. I forslaget bliver der også indført et loft på 300.000 euro for, hvor meget støtte en landmand kan modtage. Det vil modvirke koncentrationen af støtte til bestemte store landbrug og skabe en mere retfærdig fordeling af midler på tværs af landbrugere og regioner i de enkelte medlemsstater. Støtten ændres også således, at den fremover vil blive målrettet aktive landmænd. Dermed undgår man, at de såkaldte "sofa-landmænd" - der af forskellige årsager ikke producerer landbrugsprodukter længere - modtager betaling uden at yde noget. Endelig velkommer jeg kommissionens forslag om en etableringsstøtte, der skal være tilgængelig for landmænd på under 40 år i de første fem år af deres projekt. Eftersom to tredjedele af alle landmænd i dag er over 55 år, er det vigtigt, at sektoren fortsat kan tiltrække unge, der kan videreføre landbrugsproduktionen i medlemslandene. De kommende årtier vil være afgørende for at lægge grundlaget for et stærkt landbrug, som kan holde stand over for klimaforandringerne og den internationale konkurrence, samtidig med at det opfylder borgernes forventninger. Kommissionens forslag til en ny landbrugspolitik er i denne forstand langtfra perfekt. Men det er et skridt i den rigtige retning. Med forslaget er forhåbningen, at fremtidens landbrugspolitik i højere grad tilpasses den globaliserede verden, vi lever i, ligesom prioriteringen af vækst og beskæftigelse i landdistrikterne kan sikre, at forbrugere også fremover kan nyde sunde og kvalitetsrigtige fødevarer fra EU. Ole Christensen - medlem (S) af Europa-Parlamentet siden 2004. Borgmester i Brovst i 1998-2002.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...