Den kroniske usikkerhed

Nutiden er stærkt undervurderet, mener sociologen Henrik Dahl, og det er en stor, fed løgn, at udviklingen haster af sted - men det er bare noget, vi tror

Skolevæsen 1. februar 2005 05:00

"Det går voldsomt stærkt i dag." Vel gør det ej. Udviklingen går ikke spor stærkere, end den gjorde for hundrede år siden. Vores tid er ikke fyldt med revolutionære nybrud. Det var til gengæld "de gode gamle dage". Så er sociologen Henrik Dahl på banen igen med et sæt provokationer, der skyder vedtagne dogmer ned: - Min mormor er født i 1903. Da hun var på min alder, kunne hun blandt andet se tilbage på to verdenskrige, holocaust, voldsomme ændringer af Danmarks territorium, indførelsen af valg- og stemmeret til kvinder, en økonomisk verdenskrise, opfindelsen af en sværm af nye lande, flyvemaskinen, penicillinet, plastik og atombomben, siger han i kantinen på Danmarks Radio på Rosenørns Allé i København. Han har netop afsluttet det direkte program "Dahls Duel" på P1, som han har været studievært for et års tid. Med sin tilbagelænede facon skraber han stille og roligt det værste fedt af de indbudte gæsters meninger. Denne dag har gæsten været christianshavnerpræsten Flemming Pless, der ellers plejer at få uimodsagt taletid i diverse danske medier, men ikke hos Henrik Dahl, der har stukket sin pipette ned i præstens mest letkøbte meninger. Men tilbage til fortiden: - Min mormor og hendes generation skulle forholde sig til kolossale forandringer, siger han. - Første halvdel af det 20. århundrede var meget mere dramatisk end anden halvdel. Jeg kan godt undre mig over, at der ikke er flere, der kan se det. Alle går rundt og siger, at "det går voldsomt stærkt i dag". Dronningen sagde det i sin nytårstale, og vi hører hver dag indflydelsesrige personer sige det. Men det er noget vrøvl. Der er dog grunde til, at det moderne menneske føler, at det er mentalt slidsomt at følge med udviklingen, mener 44-årige Henrik Dahl. - Nutiden ser nok altid mere kaotisk ud end fortiden, fordi den er mere usikker. Samtidig har det moderne menneske her i Vesten erhvervet en frihed, som for nogle virker tyngende. Det enkelte individ indgår ikke længere i en traditionsbunden fortælling, men ER fortællingen. Det giver kronisk usikkerhed. Med nye øjne Det er nu ikke ret lang tid siden, at Henrik Dahl selv gik rundt og sagde automatreplikken: "Det går voldsomt stærkt i dag". Men for et par år siden rejste han i tog hjem fra en konference sammen med en svensk historiker, der oplyste ham om, at folk til alle tider havde troet, at udviklingen gik stærkt. Det fik Henrik Dahl til at se med nye øjne på nutiden, fortæller han - og så var det, han skrev bogen "Mindernes Land", der netop er udkommet på forlaget Gyldendal. Som en rød tråd i skildringen af den danske samfundsudvikling gennem det tyvende århundrede placerer Henrik Dahl sin egen familie, især mormoren, der er født i 1903 og døde, mens han skrev bogen. Dahl vil gerne vende vores optik. Han mener, at den fejlagtige forestilling om det høje forandringstempo får os til at søge forkerte steder, når vi skal finde løsninger. Han sammenligner det med fulderikken, der leder efter sin gadedørsnøgle under lampen, fordi der er mest lys, i stedet for at lede i den mørke havegang, hvor han har tabt den. - Vi skal ikke sætte tempoet ned. Det løser ingenting. I stedet skal abstraktions- og beslutningsevnen op. Det kræver både dannelse og uddannelse. Man skal vide, hvad man taler om. Det er ikke nok at have meninger - man skal også have viden og indsigt. Det er anstrengende at sætte sig grundigt ind i tingene, men der findes ingen lette løsninger. Derimod findes der en lang række flugtveje som mennesker, der ikke tør se virkeligheden i øjnene og tage udfordringen op, benytter sig af. "Taberstrategier" kalder Henrik Dahl dem og nævner i flæng folk, der fanatisk kaster sig over økologi, diverse religiøse trosretninger eller en ny livsstil som for eksempel "simple living", hvor man forsøger at leve som i de "gode" gamle dage, der i virkeligheden var forfærdelige med sult og mangelsygdomme, og hvor kun de færreste kunne regne med en tilværelse, hvor de var herrer over deres egen skæbne. Vi svigter børnene Selv synes Henrik Dahl, at vores tid er utrolig spændende, fordi den byder på så mange muligheder. Han erkender dog også, at hans egen viden er mere egnet til at overleve udviklingen i det globale samfund, end eksempelvis specialarbejderens kunnen er. - De mennesker, der klarer sig bedst, er dem, der tager udfordringen op over for nye tide. Sådan har det altid været. Tænk på alle dem, der forlod landbruget og rejste ind til byen under industrialiseringen. De stod da over for mindst lige så store udfordringer, som vi gør i dag. Samfundet har en pligt til at indrette institutionerne således, at borgerne bliver optimalt rustet til at begå sig i den nye tid. Det gælder ikke mindst den undervisning, vi tilbyder vores børn og unge. Men de svigtes, mener Henrik Dahl. - Skolen bør trække på 24 cylindre, men det gør den jo langtfra. Man har overbelastet den med formål. Proppet alt muligt ind, som forældrene skulle tage sig af, og det går ud over det faglige niveau. Det er ikke nok, at man er glad for at gå i skole. Man skal også lære noget. Blive et vidende menneske. Men undersøgelser viser med grufuld tydelighed, at danske børn fagligt er alt for dårligt rustet, når de forlader folkeskolen. Desværre er det som at slå i en dyne, når man vil drøfte folkeskolens kummerlige tilstand. Man mødes af den ene bortforklaring efter den anden. Jeg synes, det er dybt ansvarsløst. Henrik Dahl: "Mindernes Land" 240 s., 250 kr. (Gyldendal)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...