Den lange tunnel

Litteratur 21. september 2004 06:00

BØGER Jakob Andersen: "Blodig jord" Næppe noget andet land og nogen anden konflikt er så grundigt beskrevet som den mere end 100 år gamle strid mellem arabere og jøder om Palæstina. To folk, der under de nutidige navne palæstinensere og israelere kriges om landet mellem Jordan-floden og Middelhavet – en strid, der står mellem ret og ret. Endnu en bog føjer sig i dag til den lange liste. Og den hører hjemme i den bedste ende af listen. Jakob Andersen, gennem mange år udlandsreporter på Ekstra Bladet, har skrevet "Blodig Jord – hundredårskrigen mellem jøder og arabere", der følger konflikten fra den moderne jødiske bosættelse begyndte i 1882 og frem til sommeren 2004, hvor situationen trist, men præcist beskrives med den tidligere israelske udenrigsministers Abba Ebans ord: Der er en lang tunnel for enden af lyset. De jødiske indvandrere fra Central- og Østeuropa kom ikke til noget tomt land; der boede såvel kristne som muslimske arabere i den del af det tyrkiske rige, der var kendt som Palæstina. Og Jerusalem har fra bibelsk tid ubrudt haft jødiske indbyggere. Men landet var tyndt befolket for 100 år siden, og både jøder og arabere indvandrede i stor stil frem til 1948, da staten Israel blev proklameret. Jakob Andersen har rejst i området gennem årtier, og bogen demonstrerer stort overblik og viden – om end den af sin læser kræver et vist kendskab til konflikten. Til gengæld venter belønningen, for "Blodig Jord" udmærker sig ved at pege på skurkene og heltene, de skyldige og de mange ofre på begge sider i konflikten. På sine mange rejser har forfatteren mødt folk som den tidligere israelske præsident Ezer Weisman, der som en af første forstod, at undertrykkelse af palæstinenserne i det lange løb udgør en alvorlig fare også for Israel og det israelske demokrati – og på den anden side vanvittige fanatikere som rabbiner Meir Kahane og ledende folk fra Hamas. Forskel er der alligevel: Kahanes racistiske parti Kach blev forbudt, mens den palæstinensiske leder Yassir Arafat hyldede selvmordsbombere, der var folk af samme støbning, bare på den anden side af stregen. Striden står mellem ret og ret, for begge folk har et berettiget krav. Og så sent som i år 2000 havde Arafat en reel mulighed for at skabe en stat, der ville omfatte næsten hele Vestbredden og Gaza – men han sagde nej. Han forblev tro mod sin egen årtier gamle alt-eller-intet politik. Dermed kvalte han, godt støttet af den israelske leder Ariel Sharon, den optimisme, der havde bredt sig fra 1994 til '99. I dag bygger israelerne en mur, der skal beskytte dem, men samtidig spærrer utallige uskyldige inde og stjæler deres jord. Tunnelen for enden af lyset er i sandhed lang. "Blodig jord" er en moppedreng på små 500 sider, men de godt 100 af dem kunne have være fortalt i anderledes kort form. De handler om borgerkrigen i Libanon, og det meste af pladsen går med macho-beretninger om forfatterens indsats som krigsreporter. Spændende nok, men kun af beskeden relevans for bogens centrale emne. Især på de sider kammer sproget til tider også vel rigeligt over i Ekstra Bladets jargon – jorden bliver meget ofte gennemvædet af blod eller en by voldtaget af en milits. Indvendingerne ændrer ikke på, at bogen giver et flot overblik over mere end 100 års konflikt. Og mange, rigtig mange af dem, der fatter en pen eller åbner munden for at lufte deres uforbeholdne mening om striden mellem palæstinensere og israelere, ville gøre det på et mere kvalificeret grundlag, hvis de læste bogen. Søren Beukel Bak soeren.bak@nordjyske.dk Jakob Andersen: "Blodig jord. Hundredårskrigen mellem jøder og arabere". 493 sider. 399 kroner Høst og Søn Udkommer i dag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...