Den liberale badebillet

Liberal Alliance har åbenbart lånt Enhedslistens gamle badebillet til politisk frisvømning gennem de ideologisk vandkæmmede holdninger, som ikke skal smides ud med det beskidte badevand, forårsaget af, at politiske kompromisser altid snavser hænder lidt til. SRSF-regeringen fik fredag den finanslov vedtaget, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ganske vist i store træk måtte overtage fra forgængeren på grund af tidnød, men som dog på lange strækninger har tydelige islæt af egen avl: De fem milliarder i skatte- og afgiftsstigninger, ambitionen om at kickstarte dansk økonomi og forsøget på at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. Alle partier stemte for finansloven - bortset fra Liberal Alliance. Venstre slog sig i tøjret, indtil det gik op for partiet, at EL sikrede regeringen et flertal, og Venstre valgte derfor at droppe tankerne om ikke at stemme for. Truslen var derfor tom, og Venstre undgik som et regeringsansvarligt parti at dumme sig. Loven om samfundets husholdningsregnskab er bedst tjent med brede flertal. Men det gjorde hverken fra eller til, at Liberal Alliances ni mandater trykkede på den røde nej-knap med begrundelsen, at finansloven med et underskud på over 100 milliarder ikke indeholder "de reformer, som kan fremtidssikre Danmark", som øger skatter og afgifter med mere end fem milliarder, så "det er alt i alt en uansvarlig finanslov" ifølge Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll. Men LA bliver sikkert mere aktiv, når topskatten kommer på bane i skattereformen - navnlig efter, at den oprindelige indehaver af badebilletten ikke har afvist at tale om at lette topskatten, hvis Enhedslisten vel at mærke får betaling i den modsatte ende af skalaen. De to partier er de diametrale modsætninger i dansk politik, men deres oppositions-recepter er helt ens. Gratis ideologisk frisvømning er ingen kunst, men i den virkelige politiske verden gør det heller ikke ret meget større indtryk end at hælde vand ud af ørerne ...