Den lige løn er helt skæv

Kirsten Weiss
Trods 30 år med li­ge­løns­lo­ven er lige løn for lige ar­bej­de sta­dig und­ta­gel­sen. Kvin­der tje­ner i snit 15-18 pro­cent min­dre end mænd. Foto: Pol­fo­to
Ligestilling 1. oktober 2006 06:00

Kom hjem, Far! Sådan burde råbet lyde. Ikke blot fra små barnemunde, men også fra den kvinde, der er gift med barnets far. Flere mænd med spædbørn på armen og gylp på slipset ville nemlig ikke blot tippe ligestillingen bedre i balance, men også være en øjenåbner for et overset faktum på det danske arbejdsmarked: At mænd og kvinder fortsat langt fra er ligestillede, når det handler om løn. - I dag ligger ligelønsspørgsmålet i Danmark og sejler mellem latterliggørelse og tabu. Der er ingen reel vilje til at skaffe ligeløn, og på 95 ud af 100 arbejdspladser er det slet ikke noget, man diskuterer. Selv om stort set alle, både mænd og kvinder, går ind for ligeløn, når de bliver spurgt, siger Kenneth Reinicke, der er kønsforsker ved Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter. Han er ikke et sekund i tvivl om, at det kulturelle hængedynd, der fastholder mænd og kvinder i hver deres verden, gør vejen til ligeløn tung at slæbe sig igennem. Og uden reel ligestilling, ingen reel ligeløn. Derfor kunne et vigtigt skridt på vejen mod ligeløn være at få far endnu mere på banen derhjemme. Flere mænd på barselsorlov og en mere ligelig fordeling af såvel de huslige pligter, som indsatsen på arbejdsmarkedet, ville skabe den dybere kulturelle forandring, der kunne bane vej for en mere retfærdig fordeling af kronerne. Gab mellem lønnen I dag tjener mænd på det private arbejdsmarked i snit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Mens forskellen på det offentlige arbejdsmarked er endnu højere - cirka 18 procent. Da fagforeningen HK, der er Danmarks største kvindeforbund, i anledningen af ligelønslovens 30-års fødselsdag, satte sig ned og regnede på deres lønstatistikker, kunne de konstatere, at HK’s mandlige medlemmer i snit tjener 13,6 procent mere end kvinderne. En del af løngabet kan, ligesom på det øvrige arbejdsmarked, forklares med, at mænd er bedre uddannede end kvinder, har flere lederstillinger, arbejder i attraktive nicheområder og længere tid end kvinderne. Men HK’s analyse viste også, at hele 7,9 procent af løngabet er uforklarligt. Det fik HK’s næstformand Mette Kindberg til at erklære at lovens fødselsdag vist skulle fejres med flaget nedad, for loven om ligeløn bliver jo ikke overholdt, og ingen kommer efter dem, der bryder den: - Tænk, hvis vi havde det på samme måde med lovgivningen på andre områder. Det er jo utænkeligt. Et af HK’s ønsker til en reel vej mod ligeløn er de kønsopdelte lønstatistikker, hvor man ned på hver enkelt ansat kan gå ind og konstatere, at ham med fuldskægget faktisk får mere ind på lønkontoen hver måned, selv om de faktisk laver det samme. Der er i dag ikke politisk vilje til at åbne lønstatistikkerne, og det giver, mener HK og andre ligelønsforkæmpere, arbejdsgiverne uanede muligheder for at diskriminere. Fordi den dokumentation, der viser, at mænd og kvinder ikke får lige løn for lige arbejde, mangler. Løn større tabu end sex - Både mænd og kvinder ville blive chokerede, hvis de fandt ud af, hvor meget mere mænd tjener, mener Kenneth Reinicke, der kan konstatere, at løn i Danmark er et mere kildent spørgsmål end sex. - Løn og især lønforskelle er simpelthen top secret og helt og holdent en personlig sag. Jeg tror da, det ville oprøre kvinder, hvis de opdagede, at Peter Madsen, der sidder lige inde på den anden side af væggen og laver stort set det samme som mig, får 2500 mere hver måned. Men de ved det jo ikke. Løn er en halvprivat sag, og mange kvinder overvejer vel også lige en ekstra gang, om de gider at flå hovedet af kollegerne for at få at vide, hvad de tjener, siger Kenneth Reinicke. Han tror ikke, at ret mange arbejdsgivere bevidst gnider sig i hænderne og tænker, at nu skal kvinderne sgu diskrimineres, men når nu der kun er én pulje penge at fordele, når nu kvinderne ikke selv beder om mere og i øvrigt stadig ser glade ud, så? Mænd skal se fordelen Derfor ville et kønsrollemønster, hvor mænd og kvinder i højere grad var ligestillede og havde samme forventninger til sig selv og omgivelserne, efter kønsforskerens mening, være trædesten på vejen mod et arbejdsmarked, hvor kvinders arbejde ikke konsekvent bliver vurderet som mindre værd end mændenes. Kenneth Reinicke går, hvis nogen skulle være i tvivl, ind for, at en del af barselsorloven øremærkes til mændene, men selv i sine hedeste drømme forestiller han sig dog ikke en 50/50-ordning i dagens Danmark: - Det lyder smukt, men de kulturelle kræfter trækker stadig ikke imod en total ligestilling af kønnene. Hverken når det handler om deling af barselsorlov eller lønkronerne på arbejdsmarkedet. - Hvis ligelønnen skal have en chance, skal mændene kunne se, at den også er til fordel for dem. Hvis ligestilling, og det gælder også kampene om ligeløn, ikke bliver præsenteret som noget, mændene også kan få gavn af, så glem det. Ligestilling bliver ofte præsenteret som noget mænd skal afgive til kvinder. Det er det ikke, men så længe vi opdrager drenge og piger forskelligt, så længe vi ikke tager ligestillingsdebatten alvorligt, og så længe vi ikke har de samme forventninger til de to køn - så får vi heller ikke ligeløn, siger Kenneth Reinicke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...