Pension

Den lille pension med de mange stjerner

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Suzy Solidor lod sig portrættere på alle mulige måder ¿ også uden tøj på.

Riviera-byen Haut de Cagnes byder på masser af kultur ¿ og levende minder om danskeren, der blev et verdensnavn som fransk entertainer ¿Åh, De kommer fra Danmark¿, smiler madame Bouvet og rækker os husets samling af avisudklip. Vi er lige trådt indenfor i den lille hotelpension Les Terrasses du Soleil på den franske riviera. Og da vi blader gennem de mange artikler fra aviser som Nice Matin, Paris Match og Vendsyssel Tidende, går det op for os, at det ikke er et hvilket som helst sted, vi har valgt at tilbringe et par nætter. ¿Solterrasserne¿ har en historie, der kombinerer show-business, internationalt jet-set ¿ og Danmark. Vi er på randen af Cagnes-Sur-Mers historiske bydel, Haut de Cagnes. Pensionens venstre nabo er en Michelin-restaurant og den højre en 1300-tals kirke. Udstrakt under os ligger tusinder af solbrændte provencalske tage og bagved dem ligger solbaderne på stranden langs Middelhavet, der er lige så azurblåt som på turistplakaterne. Catherine Bouvet og hendes mand Patrick ejer byens nok mindste hotel, med kun to værelser og to suiter. De overtog det fra Betty Ulmer, enke efter danske Georges Ulmer. Lige så snart man nævner hans navn, begynder den ældste generation automatisk at nynne melodien ¿Pigalle¿, som i sin tid gjorde Ulmer verdensberømt i både Danmark og alle andre steder. Når Georges Ulmer ikke optrådte i Las Vegas, Tokyo, London eller New York, hyggede han sig i dette hus sammen med sin franskfødte kone, Betty. Hun udvidede ejendommen og indrettede en lille restaurant, som blev populær blandt både de lokale og Rivieraens jet-settere. Her kom Grace Kelly og fyrst Rainier af Monaco, Maria Callas og Onassis, Frank Sinatra, Maurice Chavelier, Charles Aznavour, Anita Ekberg og mange andre internationale stjerner. Georges Ulmer døde i 1989, og for fem år siden købte ægteparret Bouvet huset af Betty Ulmer, som i dag er 83 og bor i Nice. - Vi arbejdede i hotelbranchen, men ville gerne have vort eget, og da vi hørte, at Betty ville sælge, slog vi straks til. Det betød også meget for os, at vi efter 15 år i Nice kunne vende tilbage hertil¿, siger Catherine Bouvet. ¿Haut de Cagnes er jo det mest pragtfulde sted på Cote d¿Azur, n¿est-ce pas?¿ - Vi kan kun nikke samtykkende. Vi er nærmest mundlamme, og det skyldes ikke kun vores stærkt begrænsede franske gloseforråd. Her er betagende skønt. Madame fortæller, at Betty Ulmer stadig kommer på besøg og viser os hen til vores suite, der bærer navnet Pigalle. Intet mindre. Indrammet på væggen hænger Georges Ulmer, fotograferet sammen med Charles Trenet. Det hus er fyldt med betydeligt flere stjerner end de fire, turistkontoret har tildelt pensionen. Underjordisk parkering Selv om der bor mange skandinaver og andre udlændinge i Haut de Cagnes, ligner den lille by heldigvis ikke de øvrige turistbyer ved Rivieraen. Her er langt mere kultur end prangende souvenirboder. De krogede gyder med traditionelle, provencalske huse ligger, som de har gjort i århundreder. Apropos snævre gader, så havde vi lyttet til et godt råd og ladet bilen stå nede i Cagnes-Sur-Mer. Herfra tager man gratisbussen Navette Gratuit op til Haut de Cagnes, der ligger på en bjergtop. Man kan også vælge at parkere sin bil i ¿Planastel¿. Det er en 13 etagers parkeringskælder, bygget ind i bjerget. Man kører sin bil ind på en rampe og stiger ud. Herefter placerer en computerstyret robot bilen på en hylde i bjerget. Når man afhenter sin vogn igen, indtaster man en kode sammen med et kort. Herefter kommer bilen ud vendt i den rigtige retning. Vi savnede bestemt ikke bilen under vores fire dages ophold. Efterhånden som timerne og dagene gik, faldt tempoet automatisk. Hele to af Haut de Cagnes¿ restauranter har en stjerne i Guide Michelin ¿ det er godt skuldret af en by med 778 fastboende indbyggere. Derudover er der mange listige steder (men vær beredt på, at der næsten altid sidder skandinaver ved et af de andre borde). Den største attraktion er Château-Musée Grimaldi allerøverst oppe. Slottet blev bygget af den første fyrst Rainier for 700 år siden, og indtil kommunen overtog det i 1937, havde det i en årrække været ejet af en velhavende læge. Det må have givet godt at reparere på bysbørnenes skrøbeligheder! Fra slottet tårn kan man se et stort stykke af Rivieraen og i klart vejr helt til Korsika. I salene er der både et olivenmuseum og moderne kunst. Helt fascinerende er en samling på 40 portrætter, som kendte kunstnere malede af Suzy Solidor, og som damen testamenterede slotsmuseet. Suzy Solidor var en kendt kabaretsangerinde i tyvernes og tredivernes Paris, havde en stor omgangskreds og satte sig for at blive verdens mest malede kvinde. Hun sad model ¿ med og uden tøj på ¿ for Picasso og Braque og andre store kunstnere. De fire danskere Går man rundt i gaderne Haut de Cagnes, støder man på kunst mange steder, både kunstværker og de motiver, som kunstnerne malede efter. Under navnet Côte d¿Azur des Peintres er der langs hele Rivieraen opsat info-standere med gengivelse af et kendt maleri, som i sin tid er blevet malet på samme sted. Studerer man reproduktionen på standeren og løfter blikket, kan man se præcis, hvad der i gerningsøjeblikket inspirerede kunstneren. Haut de Cagnes og Cagnes-Sur-Mer har tiltrukket billedkunstnere i over et århundrede, også danske. Mest kendte var ¿De fire¿, Vilhelm Lundstrøm, Svend Johansen, Karl Larsen og Axel Salto, som boede hernede i 1920erne. Men dem skal man til Danmark for at studere nærmere. Der er mere stor kunst lige om hjørnet i Cagnes-Sur-Mer. Renoir bosatte sig her i 1907, og det var her, han døde med penslen i hånden 12 år senere. Hans herskabelige villa, ¿Les Collettes¿, er nu indrettet som museum, delvis møbleret som dengang den store mester malede og samtalede med verdensberømte kolleger som Matisse, Rodin, Bonnard og Modigliani. Hvis man får for meget kultur, kan man gå ned på Cagnes-Sur-Mers væddeløbsbane ¿ den er en af Frankrigs største ¿ og spille på heste. Det gjorde vi nu ikke. Vi nød livet oppe ved de solrige terrasser.