Den lille skole i storkommunen

Lille skole frygter ikke for sin eksistens, selv om Hørmested vil blive en landsby i 2. potens ved en kommunesammenlægning

HØRMESTED:I forhold til Sindal Kommunes største by er og bliver Hørmested ubetinget en landsby, men rollen som en lillebror, der til tider har måttet kæmpe og råbe op for ikke at blive glemt af politikerne, bliver endnu mere udtalt, hvis borgmestrene fra Hjørring, Sindal og Hirtshals - og eventuelt Løkken-Vrå - sætter en bindende underskrift på den kladde til vielsesattest, som de i fællesskab forfattede tidligere på året. For i et nyt, storkommunalt byråd, vil der nok ikke ligefrem være flertal af medlemmer fra (den gamle) Sindal Kommune - og med både stats- og kommunegaranti endnu færre med rod i Hørmested-området, der kan slås for de lokale intersesser. 25 øre Men den lille skole ser posivtivt på fremtiden, også selv om man gennem årene til tider har følt sig presset. - I de 40 år skolen har eksisteret har den om ikke været lukningstruet, så dog latent været underlagt et pres. For når der har manglet 25 øre på kommunekassens bund, så har man snakket struktur og Hørmested Skole, men jeg synes ikke, at vi skal frygte en kommunesammenlægning, siger skoleinspektør ved Hørmested Skole Per Frandsen. Årsagen er, at Per Frandsen ikke længere bare er skoleinspektør - siden 1. april har han også været øverst ansvarlige leder af landsbyordningen, der også tæller den lokale børnehave Myretuen. - En kommunesammenlægning kan få stor indflydelse på de små landsby-institutioner. Men det mener vi, at vi har forsøgt at imødegå på allerbedste vis ved at ændre på strukturen med en landsbyordning, bl.a. med fælles bestyrelse for skole og institution, siger Per Frandsen, der også peger på, at der i Sindal Kommune indføres mål- og ramme styring fra årsskiftet - en økonomisk model, der gør, at skolerne bliver små, selvstændige enheder med eget ansvar for økonomien. - De sidste mange år har det været sådan, at pædagogik, service og undervisning i bund og grund har haft noget med bundlinjetænkning at gøre. Vi kan jo ikke bruge pengene mere end en gang, så derfor må vi naturligvis også tage vores del af ansvaret ude i de enkelte institutioner. Fra årsskiftet, er det nu op til den enkelte skole, at få tingene til at hænge sammen, mener han. Småt er godt Lisbeth Nielsen fra landsbyordningens forældrebestyrelse ser ligeledes landsby-ordningen, som den lille skoles værn mod de ellers risikable konsekvenser af en kommunesammenlægning. Uden en landsbyordning frygter hun, at skolen blev barberet ned til børnehaveklasse - 3. klasse i stedet for situationen i dag, hvor man har 7. klasserne, som de ældste klasser, inden eleverne ryger på overbygningen på Sindal Skole. Og hun mener i øvrigt, at den lille skole kan noget, som de store kan have svært ved. - Børnene kender hinanden på kryds og tværs, og lærerne kender alle børnene, siger Lisbeth Nielsen, der også påpeger landsbyskolens som central samlingspunkt i forbindelse med de to, årlige Hørmested-aftner, der hver gang samler mellem 250 og 300 personer fra lokalområdet. - Og så har vi fået Leader+-midler, så vi kunne etablere et fælleslokale på skolen for alle foreningerne i Hørmested, siger Lisbeth Nielsen.