Den LILLE storby - hvad er det?

Frederikshavn Byfond inviterer til gåtur med kommunaldirektør Mikael Jentsch

Hans Christensen
Kommunaldirektør Mikael Jentsch - er guide på en gåtur rundt i Frederikshavn onsdag aften, hvor han kommer med sit bud på ”Frederikshavn - den LILLE storby”.
Lokalpolitik 19. maj 2014 13:36 - Opdateret 23. maj 2014 10:10

FREDERIKSHAVN: Onsdag den 21. maj kl. 19 inviterer Frederikshavn Byfond til en byvandring med kommunaldirektør Mikael Jentsch som guide og fortæller.

Mikael Jentsch vil give sit bud på, hvad der skal til for at Frederikshavn bliver ”Den LILLE storby”.

Gåturen starter og slutter ved Maskinhallen i Skolegade, hvor Byfonden serverer en lille anretning inden aftenens repræsentantskabsmøde.

Ny formand ser fremad

Her vil Byfondens formand, borgmester Birgit Hansen, ikke blot se tilbage på året, der er gået, men også kigge fremad og komme med sit bud på, hvad Byfonden skal arbejde med de kommende år.

Et varmt bud kunne være udviklingen af Frederikshavn midtby, der så småt er gået i gang.

Byrådet har netop bevilget 750.000 kr. om året de næste fire år til et byudviklingsprojekt, der blandt andet omfatter den gamle Værkergrund over for Ørnevejens Skole samt Rådhusøen.

Spørgsmålet er så, hvad det skal bruges til? Hvordan skal området indrettes? Og hvordan sikrer vi det rettet miks af handelsliv, beboelse, rekreative områder og erhverv?

Tilmelding, tak

I første omgang gælder det om at få idéerne frem i lyset, og her er Frederikshavn Byfond en naturlig medspiller.

Alle er velkomne til at deltage i Byfondens gåtur og det efterfølgende repræsentantskab.

Af hensyn til det praktiske traktement beder Byfonden om, at man tilmelder sig til Tove Varmløse, enten på mail til toma@frederikshavn.dk eller tlf. 29486190.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...