Skagen

Den lokale matador

Navnet Skagen bruges efterhånden af mange og til mange forskellige reklameformål. Det seneste eksempel er et nyt spil i stil med det kendte matador, hvor man kan kaste en terning og rykke frem, købe og sælge ejendomme, rykke frem og tilbage og naturligvis også noget med at betale og modtage lejeafgifter. Der er i spillet også indbygget en vis mulighed for at gå konkurs. Spillepladen er i øvrigt forsynet med reklamer for en række forretninger i Skagen. Spillet hedder "Konge af Skagen for en dag" og kan købes i boghandlen. } FRUGT: Frederikshavnerfirmaet SB Frugt Engros, der har forretning i den nye torvehal bag rådhuset i Skagen, har overtaget Jacob Sarusis frugt og grønt med seneste adresse bag Virksomheden Skagen. Jacob Sarusi er stoppet helt med sin virksomhed, og SB Frugt Engros tilbyder hans kunder at levere frugt og grønt direkte fra hovedkvarteret i Frederikshavn og til dels via forretningen i torvehallen i Skagen. } MUSIKGUDSTJENESTE: Julen slutter på ondag - i kirkelig henseende i hvert fald. Julen synges onsdag ud ved en Hellig Tre Konger-musikgudstjeneste, som begynder klokken 17 og som varer en times tid. I gudstjenestne medvirker blandt andre Laurentius-Koret, Teen Koret, musikskoleleder Tove Therp og "De tre Tenorer." } LYSTBÅDEHAVN: Turister, som kommer sejlende til Skagen i år, får ikke rabat, selv om de skulle være så uheldige at komme på et tidpsunkt, hvor den almindelige lystbådehavn er fyldt. Når lystbådehavnen er fyldt, har man hidtil henvist gæstesejlerne til østbassin 2. Den mulighed har man også i år, men et forslag fra personalet på havnen om, at der ydes rabat på 70 kroner per døgn til disse sejlere, er blevet afvist af udvalget for teknik og miljø. Udvalget har heller ikke kunnet følge et forslag om, at gæstesejlerne, som ønske at forlade havnen efter kokken 12, skal have mulighed for at blive liggende til senest klokken 18 mod at betale et ekstragebyr på 70 kroner. På lystbådehavnen venter man iøvrigt, at man i år får auktionsbassinnet som første reservebassin, idet der ikke er noget som tyder på, at Skagen får en færgerute i år.

Breaking
Så er det besluttet: Farvel til mundbind og coronapas i næste uge
Luk